Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Tove Larsen, KL: Sundhedsindsatsen skal især rettes mod børn

Det vil være en god investering, hvis kommunerne tilbyder undervisning og vejledning i kost og motion til alle, der har lyst, mener fire ud af fem danskere. Formanden for KL's socialudvalg vil først og fremmest satse på børn og unge.

Lena Maria Clasen
Start debatten
9. februar 2007, kl. 09:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Kommunerne har fra nytår overtaget ansvaret for den patientrettede forebyggelse og sundhedsfremme fra amterne, og et klart flertal af danskerne er "enige" eller "helt enige" i, at kommunerne skal bruge penge på forebyggelse. Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for månedsmagasinet Undervisere.

Epinion-undersøgelse om kvalitetsreform mv.

"Det er da glædeligt, at så mange interesserer sig for kost og motion og kan se, at det er nødvendigt, at kommunerne tilbyder undervisning og vejledning inden for sundhed og forebyggelse. Men der er nogle, man ikke når, hvis tilbudet kun er til dem, der har lyst", siger medlem af DLF's hovedstyrelse Ulla Maria Mortensen.

Hun mener især, at kommunerne skal tilbyde kost- og ernæringsvejledning til kommende og nybagte forældre, så deres børn kan få gode kostvaner hjemmefra.

Dermed er hun enig med formand for KL's Social- og sundhedsudvalg Tove Larsen i, at sundhedsindsatsen i høj grad skal rettes mod børn og unge.

"Ved at give børn undervisning i kost og motion kan kommunerne sørge for, at antallet af borgere, der udvikler livsstilssygdomme, bliver bragt længere ned", siger hun.

Kommunerne har pligt til at gøre en indsats for at forebygge livsstilssygdomme hos borgerne. Det primære redskab i den kamp er de nye sundhedscentre, som mange kommuner er ved at oprette.

"Men udover indsatsen med sundhedscentrene er det nødvendigt, at kommunerne yder en målrettet forebyggelsesindsats over for de 1,5 millioner borgere, der lider af en kronisk sygdom. De kronisk syge skal ikke udelukkende behandles for deres sygdom. De skal vejledes til at leve bedre med deres sygdom", mener Tove Larsen.

"Man kan ikke tvinge folk til lykke, så det er væsentligt, at kommunernes sundhedstilbud er spændende og imødekommende".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tove Larsen, KL: Sundhedsindsatsen skal især rettes mod børn

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS