Ved hjælp af en spilleplade med et Frankrigskort, en terning samt nogle spillekort træner deltagerne på underholdende vis grammatik og ordforråd. Spillet holder, hvad der loves på låget af æsken: man morer sig og træner samtidig relevant grammatik og anvendeligt ordforråd.
240 af spillekortene rummer 960 spørgsmål, mens de sidste 60 kort er prøv lykken-kort. Til spillet hører en overskuelig og letforståelig dommerbog med uddybende forklaringer til de enkelte spørgsmål. Kortene med spørgsmål er inddelt i fire niveauer fra begynderniveau til fortsætterniveau. Det er således muligt at lade nybegyndere og svage elever spille mod trænede og dygtige elever. De fire niveauer er fint ramt, og man får som lærer hurtigt overblik over, hvilke grammatiske områder og ordforråd der står svagt hos eleverne. Den enkelte elev finder samtidig selv hurtigt ud af, hvor han har huller i sin viden, og kan let indse nytten af at udfylde dem. Det er en fin detalje, at prøv lykken-kortene koncentrerer deres ordforråd om rejserelevante udtryk.
Æske, spilleplade og kort ser indbydende ud og er fremstillet af kraftig karton.
Tour de Perles
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.