Tosprogede trives bedre i skolen end elever med dansk baggrund

Københavnerbarometeret er en årligt tilbagevendende spørgeskemaundersøgelse, hvor cirka 12.300 elever fra 4. til 9. klasse i den københavnske folkeskole svarer på spørgsmål om deres trivsel, tryghed og sundhed.

Professor Mads Hermansen fra Copenhagen Business School og professor Svend Kreiner fra Københavns Universitet har analyseret svarerne fra 2009 for at finde de sammenhænge, der gemmer sig i data. Et af de overraskende resultater er, at der er forskel på, hvordan elever fra familier med forskellig sproglig baggrund oplever kvaliteten af deres skolegang.

Kultur af ligegyldighed blandt danske børn

De rent dansktalende elever er mindst tilfredse med at gå i skole, mens tyrkisk-, albansk-, urdu- og somalisktalende giver stærkest udtryk for, at de er glade for at gå i skole.

"Mens tosprogede børn er meget taknemmelige for, at nogle tilbyder dem adgang til viden og derfor tager fra i undervisningen, viser analysen en kultur af ligegyldighed blandt danske børn. Hvis de er så hovne, at de synes, det hele er nederen, er de med til at underminere, hvordan det er at gå i skole", siger Mads Hermansen.

Lærere, elever og forældre kan bruge resultatet til at diskutere, hvad der skal til, for at eleverne får det maksimale udbytte af undervisningen.

"Der er ingen tvivl om, at indstillingen til skolen har direkte indflydelse på, hvor god man er i undervisningen. Derfor er det vigtigt at hjælpe eleverne til at fortælle positive skolehistorier og få dem til at forstå, at deltagelse og aktivitet i undervisningen hænger sammen med nydelse".

Alt spiller en rolle

Analysen af Københavnerbarometeret viser med stor tydelighed, at noget har større betydning for trivsel, udbytte af undervisningen og glæde ved skolen end andet. Men også selv tilsyneladende ret ubetydelige faktorer, som hvor man spiser sin mad, spiller en rolle. Eller sagt på en anden måde: Alt hænger sammen.

"Det opmuntrende i dette budskab er, at lige meget hvor man i skolen eller i undervisningen begynder at forbedre de identificerede sammenhænge, vil indsatsen kunne sætte gang i gode og måske endog selvforstærkende cirkler af udvikling", siger Mads Hermansen.

Uover sproglig baggrund kommer analysen omkring mobning, udbytte af undervisningen, uro og koncentration, medbestemmelse, spilleregler, klassetrin og elevernes helbred.

Undervisningen skal give mening

Det mest afgørende er, om eleverne synes, undervisningen er spændende, om de kan se meningen med det, de laver i timerne, om læreren bemærker, at de gør sig umage, og om de har en god ven på skolen.

"Jo ældre eleverne bliver, jo mere trætte bliver de af skolen. Men trætheden er ikke så tydelig, hvis eleverne oplever gode lærere, god undervisning og gode kammerater. Det vil være fremragende, hvis vi kan få knækket kurven, så tilfredsheden er ens på alle klassetrin", siger Mads Hermansen.

Når elever bliver mere trætte af at gå i skole med tiden, skyldes det ikke, at skolen har svigtet, mener professoren.

"Alle faktorer spiller sammen - intet er ligegyldigt. Derfor skal det på skolens dagsorden, hvordan man kan optimere de forskellige variabler, så eleverne føler sig forpligtet på skolen. Det handler også om den måde, vi respekterer skolen på. Forældre og elever kan ikke bare forvente, at skolen gør noget, de må selv være aktive, så skolen bliver et sted, hvor eleverne føler sig tilpasse".

Faglige mål kan ikke stå alene

Politisk er der stor fokus på elevernes faglige udbytte af undervisningen, men man kan ikke skyde genvej ved udelukkende at fokusere på faglighed, fremhæver Mads Hermansen.

"Nogle politikere har været irriterede over, at fokus har ligget på, hvordan eleverne har det i skolen, men man opnår ikke faglige resultater, uden at eleverne har relationer til lærere og andre børn og uden et læringsrum med klare spilleregler for både det sociale, det organisatoriske og det faglige. Hvis man kun arbejder med fagligt indhold, sker der ingenting. Eleverne skal have en vej at gå ad".

Det arbejde kan begynde i 0. klasse med, at eleverne i for eksempel de første tre måneder lærer at hænge tøj på knage, sætte sko i skostativ, hænge tasken på plads og markere med finger, når man vil sige noget. De næste tre måneder kan de arbejde med, hvordan man behandler vådt tøj og våde sko, hvordan man holder orden i sin taske og at drøfte sager i runder med fast rækkefølge.

"Når vi voksne møder nogen på gaden, ved vi, at vi skal vige for hinanden. Den slags spilleregler hjælper os igennem livet, så vi kan koncentrere os om de vigtige opgaver. I skolen arbejder mange lærere allerede med spilleregler for, hvordan eleverne skal omgås og løse konflikter. Jeg advokerer for, at man professionaliserer arbejdet med spillereglerne i skolen, så eleverne for eksempel ikke bare kastes ud i gruppearbejde, men først lærer, hvordan man samarbejder", siger Mads Hermansen.

Analysen præsenteres i eftermiddag

Mads Hermansen og Svend Kreiner præsenterer deres analyse af Københavnerbarometeret på et seminar CBS Learning Lab i København i eftermiddag. Du kan læse et resume af analysen via linket til højre.