Tosprogede og dansksprogede

Rapporten rummer en række detaljerede analyser af data indsamlet i foråret 2000 i OECDprogrammet Pisa.

Analyserne peger på nogle områder, hvor vi i Danmark ikke er gode nok, og lægger op til debat om ændringer.

Det er lykkedes forfatteren at indkredse væsentlige faktorer i relation til undervisning af tosprogede, selv om Pisa-undersøgelsen belyser samtlige unges forhold i forbindelse med livsfærdigheder.

De overordnede resultater herfra er tidligere offentliggjort (2001).

I denne rapport analyseres forskelle mellem danske og tosprogede elever med hensyn til en række færdigheder. Elever, der er født i Danmark, sammenlignes med senere ankomne. I testresultaterne analyseres forskelle inden for læsning, matematik, naturfag og tværfaglige, sociale kompetencer. Forældres socio-økonomiske baggrunde beskrives og ligeledes elevers forhold til lærere, kammerater og skolegang samt fritid og kultur.

Bedømmelsen inden for disse områder defineres ved hjælp af indholdet, strukturen af de kundskaber og færdigheder, eleven er nødt til at have, af processer, som skal kunne klares, og af de sammenhænge, hvor kundskaber og færdigheder anvendes. Der gøres opmærksom på, at der er tale om statistiske sammenhænge, ikke nødvendigvis årsagssammenhænge.

Generelt viser Pisa-undersøgelsens resultater, at tosprogede klarer sig væsentligt dårligere end dansksprogede, en langt større andel af de tosprogede end af de danske får specialundervisning; men den viser også, at de bedste tosprogede ligger langt over dansk gennemsnit. Tosprogede er mere orienteret end danske mod at bruge hukommelse, have kontrol over og forbinde læringsprocesser med noget, de i forvejen ved.

Interessant er analyserne af, at det primært er kulturelle og socio-økonomiske forhold, der har betydning for tosprogedes skolegang, sproget spiller en mindre rolle.

Analyser af andre forhold, der er karakteristiske for tosprogede, som følelsen af at være anderledes, viser, at denne følelse har en signifikant sammenhæng med læsestandpunkt. Hvis læsefærdigheden på dansk er god, betyder det ikke så meget, at der ikke tales dansk i hjemmet. Hvis den er ringe, føler den tosprogede sig anderledes. Faglige færdigheder har således større betydning med hensyn til at føle sig in- eller ekskluderet, end sproget som sådan har.

Efter en sammenligning med blandt andet Sverige slutter rapporten med anbefalinger til indsatsområder. Især efterlyses bedre uddannelse af lærere og pædagoger med henblik på flerkulturel rummelighed, en tidlig indsats med hensyn til dansk sprog og en generel styrkelse af tosprogedes kompetencer i dansk, men dog ikke som en ensidig satsning. Kvaliteten af modersmålsundervisning bør styrkes som begrebsmæssigt grundlag for læringsprocesser.