"Tosprogede kan ikke undvære de linjefagsuddannede"

"Eleverne er tosprogede, men hovedudfordringen på vores skole er i virkeligheden også, at mange af deres forældre er kortuddannede. Så hvis vi for alvor vil bringe dem videre, så de kan få en ungdomsuddannelse, så kræver det, at de fortløbende bliver undervist i dansk som andetsprog. Og det kræver lærere, der er uddannede til opgaven", siger Birgit Andersen, der er skoleleder på Strandgårdsskolen i Ishøj. På hendes skole er der heller ikke noget, der hedder: "Det var godt nok flot, at hun fik 7. Hun er jo tosproget." Der er langt større potentiale at udnytte.

Tosprogede kan blive de dygtigste skribenter

Birgit Andersen bryder sig ikke om at skulle reducere de tosprogede elever på sin skole til en procentdel. Men hun fortæller gerne, at tæt på alle elever på Strandgårdskolen har brug for undervisning i dansk som andetsprog. Det er bare på meget forskelligt niveau.

"Strandgårdskolen har vendt en skude og præsteret et stort fagligt løft, siden vi 2005 satte alle kræfter ind på dansk som andetsprog", fortæller hun.

Graden af uddannelse er afgørende

I alle 10 årgangsteams på Strandgårdskolen sidder en lærer med linjefag i dansk som andetsprog. Vedkommende har hovedansvaret for den særligt tilrettelagte undervisning og for, at dansk som andetsprog hele tiden huskes som en dimension i den generelle undervisning.

Skolens ambitiøse sprogfokus har tiltrukket endnu flere linjefagsuddannede end de 10 og alle andre i lærerkollegiet har som minimum et 30 timers kursus i 'fag og sprog'. Som Birgit Andersen forstår regeringens udspil, er det nogenlunde det, man ønsker, at alle lærere skal have, når man vil opløse linjefaget i det store fællesfag ´Pædagogik og Lærerfaglighed'. Det er bare ikke nok, mener hun.

"Faget har ikke sit eget minimumstimetal, men fylder alt efter fornødent behov. Så for at faget bliver husket og prioriteret i en hverdag, kræver det linjefagsuddannede lærere. I virkeligheden er dansk som andetsprog et stort fag med flere delområder af nuværende Fælles Mål. Der er brug for grundighed her", fastslår hun.

I 2004 sad Birgit Andersen med i den gruppe, der evaluerede dansk som andetsprog for ministeriet.

"Det stod på det tidspunkt sølle til med dansk som andetsprog i folkeskolen. Og det, vi erfarede, havde afgørende betydning for, om faget var til stede i skolen, var graden af lærernes uddannelse."

Lektorer: Det ender galt uden eksperter i dansk som andetsprog

Behov for ekspertise og engagement

På Sønderbroskolen i Aalborg kan lærer Maiken Tranum Thellufsen bekræfte, at en linjefagsuddannelse er forudsætningen for, at dansk som andet sprog rykker ved noget ude i virkeligheden.

"Det er helt klart for mig, at det er meget meget nødvendigt, at vi bliver ved med at være nogen, som virkelig brænder for det. Nogen som råber op og minder om, at det er helt nødvendigt at få sproget med, og at vi ikke bare kan forvente, at eleverne kan læse en fagtekst. Men at de skal lære, hvordan man læser en fagtekst", siger Maiken Tranum Thellufsen. Hendes budskab er ikke til at tage fejl af: "Der er et linjefag på læreruddannelsen, fordi der er et behov på skolerne".

"Vi har netop kæmpet med, at dansk som andetsprog har været underprioriteret på skolerne. Men nu er det ved at få en større status. Hvis man får den generelle, men mindre viden om dansk som andetsprog, så vil faget blive syltet. Så bliver der ikke sat fokus på sproget, men på det, de mange forskellige lærere nu synes er vigtigt."

Faget skal blive på få hænder

Maiken Tranum Thellufsen blev færdiguddannet med linjefag i dansk som andetsprog i 2008. Siden har hun fået job to gange. Begge gange var det en klar fordel, at hun havde linjefagsuddannelsen, da det virkelig er et fag, der bliver efterspurgt af skolerne, mener hun.

I sit nuværende arbejde på Sønderbroskolen underviser hun udelukkende i dansk som andetsprog. Der er timer nok til at udfylde hele hendes skema. Foruden hende har syv lærere på skolen linjefaget og underviser i større eller mindre omfang.

"Vi prøver at sørge for, at faget er på så få hænder som muligt, for at undgå, at faget bliver brugt som 'skemakit'. Har man lige en mellemtime, så kan man få dansk som andetsprog. Det får ingen noget ud af", mener Maiken Tranum Thellufsen.

"Hverken elever eller lærere kan forholde sig til otte forskellige ansigter, der på skift har lidt dansk som andetsprog, de gerne vil dele med klassen", argumenterer hun.

Hun mener overordnet, at det vil være en katastrofe, hvis regeringen nedlægger linjefaget. Et kursus på en efteruddannelse kan slet ikke veje op for det, hun fik med sig fra læreruddannelsen.

"Herude i virkeligheden hænger kurserne ikke ligefrem på træerne og bliver ikke særligt prioriteret", er hendes erfaring.

Uddannelsesministeren: Vi prioriterer skam praktikken

Regeringen: Mindre praktik og en opløsning af linjefagsstrukturen i læreruddannelsen