Hver tiende elev har et flersprogligt repertoire, og det er folkeskolens opgave at støttealleskolens elever i udviklingen af dannelse, der passer til det samfund, eleverne skal ud i. Men det er spørgsmålet, om skolen "understøtter og afspejler elevernes parallelle verden, når det kommer til at inddrage den mangfoldighed af sproglige repertoirer og kompetencer, som er til stede i klassen," mener Maria Arildsen.
Pinlige sproglige kompetencer
For at inddrage de sproglige kompetencer i en sprogligt mangfoldig klasse, gennemførte hun et syv ugers forløb i praktikken i dansktimerne i "en 'almindelig' 8.klasse på en 'almindelig, dansk' folkeskole, " hvor genrer, sprog og repræsentationsformer var omdrejningspunkt i forløbet, og hvor internettet var indgang til materialerne. "Eleverne fandt bl.a. musikvideoer og reklamer, hvor jeg lagde op tilogstillede krav om, at der skulle trækkes på alle de sprog, de overhovedet kunne" Ahmed kan bl.a. farsi, og Sharonda kan bl.a. tamilsk. Men de benyttede tilsyneladende ikke disse sprog én eneste gang under forløbet. Hvorfor, spurgte Maria C. Arildsen i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen på Fyn under Professionshøjskolen Lillebælt. De svarede begge, at det er pinligt at kunne forstå noget, andet end det klassekammeraterne kan.
"Det handler altså om, at eleverne slet ikke opfatter deres mange sprog som et potentiale, men nærmere som noget ømtåleligt og ikke brugbart i skolen,"
Det førte til følgende problemformulering for Arildsens bachelorprojekt: "Hvordan tilrettelægger læreren en danskundervisning i den sprogligt mangfoldige skole, som inddrager flersprogede elevers sproglige repertoire med henblik på at styrke alle elevers dannelse i det globale, digitaliserede vidensamfund?"
Hvorfor, hvordan, hvad, hvordan?
For at undersøge det, stiller Arildsen fire spørgsmål, som hun forsøger at besvare i projektet.
Hvorfor er det pinligt for eleverne at bruge deres unikke sproglige kompetencer? "Empirien i dette afsnit er hhv. Ahmeds sprogskema og resultaterne af to spørgsmål i spørgeundersøgelsen. Jeg arbejder med fortolkning af sprogskemaet, analyse og fortolkning af resultaterne af spørgeundersøgelsen, som til sidst munder ud i en samlet vurdering af de to fortolkninger. " Hvordan ser en sprogligt mangfoldig skole ud? "Med udgangspunkt i sekvenser fra praktikskolens hjemmeside analyserer, fortolker og vurderer jeg skolens forståelse for sit sprogligt mangfoldige elevgrundlag, som indrammer lærerens undervisning. Jeg bruger An-Magritt Hauges problem- og ressourceorienterede forståelse16 som redskab til analysen og fortolkningen. "' Hvad definerer skolens rammer? "Her undersøger jeg udvalgte sekvenser af Folkeskolens formål. Jeg analyser sekvenserne og bruger en udtalelse af Bertel Haarder som bidrag til min fortolkning. Dette fører til en vurdering af, hvordan folkeskolens formål muligvis påvirker praktikskolens forståelse af sit sprogligt mangfoldige elevgrundlag. …" Hvordan tilrettelægger læreren sin danskundervisning? "Efter en sammenfatning af mine resultater, opstiller jeg handleanvisninger for en fremtidig undervisning. Jeg bruger mit allerede definerede syn på dannelse og de tre aspekter af flersprogede elevers sprog som afsæt og angiver, hvordan læreren kan planlægge sin undervisning i den virkelighed, som mine resultater giver et billede af."Tosprogede Ahmed bruger seks sprog
"Når man taler om elever i skolen, som taler andre og flere sprog end majoriteten i landet, skelnes der ofte mellem det, som betegnes som elevens modersmål og elevens andetsprog. Modersmålet betegnes som det første sprog, eleven møder gennem sine forældre og nærmeste omgivelser i sin opvækst. Andetsproget er gerne majoritetssproget i det land, eleven er tilflyttet og tilegnes gennem undervisning og i det daglige liv. Disse elever kategoriseres gerne som 'tosprogede', skriver Maria Arildsen, men gennem arbejdet med bachelorprojektet har hun oplevet, at denne forståelse er noget snæver. Derfor redefinerer kategoriseringen af tosprogede elever med afsæt i en af de to elevers oversigter over sprog, som hun bad dem om at lave. Det er en oversigt over hvilke sprog, de taler med hvem, og det viste sig at være ret komplekst.
"Sharonda anvender bevidst sprog alt efter, hvem hun kommunikerer med, og det samme er tilfældet med Ahmed. Han anvender helt op til seks forskellige sprog, fordi han på fodboldbanen også bruger lidt arabisk, og når han er sammen med en bestemt ven, bruger han indisk. Sharonda og Ahmeds udsagn understreger Helle Pia Laursens udsagn om, at: "Børnenes sproglige repertoirer er præget af deres levede liv og deres sociale relationer og er derfor forskelligt fra barn til barn." ("Tegn på sprog - tosprogede børn lærer at læse og skrive.)
Sammenhængen afgør sprogvalget
"Eleverne har altså et ret komplekst repertoire af sprog at trække på, når de sætter deres sproglige kompetencer i spil. Spørgsmålet er bare, hvad man tillægger det at have sproglige kompetencer. Laursen omtaler en bred måde at opfatte begrebet på og beskriver således, at bl.a. sproglig kompetence "(...) ikke primært ses som noget, den enkelte på et givet tidspunkt besidder eller ikke besidder, men at kompetence snarere forstås i et strategisk, dynamisk og interaktionelt perspektiv."
Eleverne bruger sprogetstrategiskved at trække på erfaringer og handlemuligheder, som kan være til nytte i den pågældende situation. Detdynamiskeperspektiv påpeger, at sprog og brugen af sprog hele tiden forandrer sig, og detinteraktionelleperspektiv referer til interaktionens betydning for, hvordan sproget bruges." Sharonda demonstrerer - i en oversigt, der kan ses i bacheloropgaven her på sitet. Red. - netop, "hvordan relation og kontekst afgør, hvilke forskellige, sproglige kompetencer hun bruger, og hvordan hun bruger dem."
Ja tak til dansk, tysk engelsk. Nej til farsi, indisk og arabisk
I praktikforløbe synliggjorde de to flersprogede elever "ikke deres samlede sproglige repertoire ved at sætte deres sproglige kompetencer i spil, og derfor opnåede eleverne heller ikke dannelsesmålet 'at udvide deres verdensbillede gennem et internationalt udsyn'," skriver Maria Arildsen i en opsamling. Derefter undersøgte hun "hvilke forhold, der gør sig gældende for at inddrage flersprogede elevers sproglige repertoire i undervisningen," ligesom hun undersøgte "elevernes opfattelse af deres unikke sproglige kompetencer."
Af et skema, som Ahmed udfyldte, fremgår det, at han mener, at der er godt at kunne dansk, tysk og engelsk er gode at kunne, og at sprogene farsi, indisk og arabisk ikke er gode at kunne.
At skabe et fundament for undervisningen
Efter besvarelser af projektets analysespørgsmål opstiller Maria Arildsen et forløb, som kan sætte positivt lys på den sproglige mangfoldighed i klasserummet.
Forløbet kan strække sig over nogle måneder, så eleverne får tid til at reflektere undervejs, og det er afgørende for at skabe det nødvendige fundament i klassen, skriver hun.
"Jeg opstiller forløbets aktiviteter i punktform for derved også at illustrere progressionen, som er afgørende for udfaldet."
Hver enkelt elev udarbejder sin egen oversigt over sit sprogbrug i forskellige relationer. Arbejdet bevidstgør eleverne om deres egen måde at bruge sprog på. Elevernes forestillinger om sprog, mennesker og tilknyttede fordomme bringes i spil gennem brainstorm på klassen. Hvilke forestillinger har eleverne fx om østrigere, og hvilke fordomme har andre om danskere? Eleverne undersøger validiteten af deres forestillinger, bl.a. gennem brug af internettet. Arbejdet foregår i grupper, som hver er tildelt forskellige sprog fra brainstormen, og det munder ud i præsentationer af deres 'detektivarbejde'. Eleverne sammenstiller deres præsentationer med forestillingerne fra brainstormen, hvilket fører til en samtale om, hvordan vores forestillinger om sprog opstår. Aktiviteten vil udfordre elevernes perspektiver på verden. Eleverne vurderer de sprog, de kender til, i en form for vurderingsskema. De kan vurdere det i negativ eller positiv retning og skal derudover sætte ord på, hvordan de opfatter sprogene. Eleverne lytter i grupper til hinandens vurderinger, hvilket gør dem bevidste om, at vi opfatter verden forskelligt. Eleverne bytter vurderingsskema med en anden elev, og parvis forklarer de om deres opfattelse af sprog ud fra en andens skema. Perspektivskiftet kræver, at den enkelte elev sætter sig ind i andres opfattelser af sprog. Eleverne beskriver i en skriftlig opgave deres forestillinger om det at komme til Danmark med et andet sprog. En fælles brainstorm over de elementer, der er væsentlige for en nyankommet elev, skal støtte eleverne i skrivningen. Eleverne udarbejder i grupper forslag til: Hvad en nyankommet elev har med af erfaring og viden. Hvordan erfaringer og viden kan bruges i undervisningen, og hvorfor det er relevant. Vi samler forslagene i online-præsentationsprogrammet 'prezi' med henblik på eventuelt at udbygge med nye muligheder og samle op på erfaringer. "Handling i forhold til konteksten
"Når jeg angiver mulige handlemåder, er det ud fra nogle bestemte erfaringer, jeg har gjort mig, og det er med tanke på at udvikle netop de erfaringer. Derfor må handleanvisningerne forstås ud fra den konkrete kontekst og må nødvendigvis revurderes i en anden kontekst," understreger Maria Arildsen i et afsnit, hvor hun sætter fingeren på de punkter, hvor hun selv mener, at hendes undersøgelse er svagest.
En dansk skole med minoriteter
"Gennem min undersøgelse af folkeskolens formål, har jeg fundet frem til, at det nationale aspekt, som kommer til udtryk i formuleringen "(…) gør dem fortrolige med dansk kultur og historie(…)", afspejler sig i praktikskolens rammer, og dermed er et element, som gør sig gældende for skolens undervisning."
Det nationale aspekt kommer på denne skole til udtryk gennem præmissen for at deltage i fællesskabet: at 'kunne dansk'. … Skolen "forstår sig selv som 'en skole med minoriteter', hvor de flersprogede elever risikerer at blive udskilt af fællesskabet og anset som en minoritet, hvis de sætter deres sprog i spil," skriver Maria Arildsen blad andet i sin konklusion. "Læreren må altså tilrettelægge sin undervisning ud fra den kontekst, undervisningen foregår i. Kommer hendes mål i modstrid med skolens forståelse, må hun vise civilcourage og først skabe et grundlag i det enkelte klasserum for at kunne inddrage de flersprogede elevers sproglige repertoire. Det kan hun bl.a. gøre gennem aktiviteter, som bevidstgør eleverne om deres egen måde at bruge sprog på, som udfordrer deres perspektiver på verden, og som kræver, at de sætter sig ind i andres opfattelser af sprog."
Mange sprog er et potentiale
Når der er skabt en sådan" forståelse af den sproglige mangfoldighed, ændres præmisserne for at deltage i fællesskabet. Dermed vil der være grundlag for, at de flersprogede elever opfatter deres mange sprog som et potentiale," skriver Maria C. Arildsen.
Hele professionbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA:"Flersprogede elevers sproglige repertoire i danskundervisningen"
Tosprogede elever skal lære, at deres sprog er værdifulde resurser
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.