Den nye Pisa-undersøgelse om naturfag slår endnu engang fast, at børn med flygtninge- og indvandrerbaggrund ikke får nok ud af undervisningen i den danske folkeskole. Fire procent af eleverne i undersøgelsen er indvandrere af første eller anden generation, men i gruppen af elever med ringe færdigheder udgør de cirka ti procent og kun én procent af de bedst præsterende elever.
De danske etniske elever scorer i gennemsnit 503 point på Pisas skala for naturvidenskab. De tilsvarende tal er på 414 og 418 point for henholdsvis første- og andengenerationsindvandrere. Knap halvdelen af de danske andengenerationsindvandrere ligger således i skalaens allerdårligste ende.
Det hænger sammen med, at den sociale baggrund har stor betydning for de faglige kompetencer i Danmark.
"Forældrebaggrund, skolegang og færdigheder spiller en rigtig stor rolle for elevernes boglige og tværfaglige færdigheder i grundskolen", siger forskningsleder Torben Pilegaard Jensen fra Anvendt Kommunal Forskning. Han har været med til at lave Pisa-undersøgelsen.
Guld gemt blandt mødrene
Hvis forældrene har en uddannelse på grundskoleniveau, scorer eleverne typisk markant lavere, end hvis forældre er højt uddannede. Og der er langt flere mødre til tosprogede børn, som af traditionsbestemte grunde ikke har en uddannelse efter grundskolen i forhold til mødre til danske uge. Der må derfor være større resurser gemt hos de ikke-uddannede tosprogede forældre som kan få en positiv betydning for deres børns læring, end blandt forældre til etnisk danske unge, mener forskerne.
"Betydningen af elevernes baggrunde er mindsket over tid, men det betyder stadig meget i Danmark. Der er potentiale i at uddanne mødrene til elever, der har anden etnisk baggrund end dansk. Der er guld gemt dér", siger Torben Pilegaard Jensen.
Lærere har ikke tiltro til tosprogede forældre
Den tid, eleverne bruger til almindelig undervisning på skolen, har lille betydning for færdighederne i naturvidenskab. Det har tid brugt på selvstudium eller hjemmearbejde til gengæld, viser Pisa-rapporten.
Men danske lærere har ikke tiltro til, at tosprogede forældre hverken kan eller vil hjælpe deres børn med lektier, lyder en konklusion i en ny undersøgelse om samarbejdet mellem lærere og tosprogede forældre i danske skoler.
"Forældrene er dybt frustrerede. De føler, at lærerne ikke inddrager dem. Og det er så afgørende for børnenes mulighed for at lære noget, at de rent faktisk inddrages", siger konsulent i forældreorganisationen Skole og Samfund Solveig Gaarsmand til Nyhedsavisen.
Hun har været med til at lave undersøgelsen, som bygger på en lang række spørgeskemaer og interview med lærere og tosprogede forældre landet over og viser et stort behov for, at lærere og forældre bliver bedre til at tale med hinanden.
I DLF mener formand Anders Bondo Christensen, at alle lærere skal uddannes i at undervise tosprogede børn.
"Jeg vil så nødigt sidde og sige, 'hvad sagde vi', men vi har nu i adskillige år understreget, at skolerne burde sætte massivt ind på at uddanne lærerne i dansk som andetsprog. Alle lærere, der har tosprogede børn i deres klasser - lige meget om det er dansk eller fysik - skal have kendskab til undervisning i dansk som andetsprog", siger han til Berlingske Tidende.
Dansk som andetsprog bør være obligatorisk
Ved den seneste ændring af læreruddannelsen blev dansk som andetsprog et linjefag på seminarierne, men Anders Bondo Christensen mener det bør være obligatorisk for alle studerende, da langt hovedparten af dem får berøring med tosprogede elever i deres undervisning.
"Antallet kan variere, men det er ligegyldigt, om der sidder fem eller 15 tosprogede i klassen. De har alle brug for, at læreren har styr på, hvordan tosprogede børn lærer", mener Anders Bondo Christensen til avisen.
Tosprogede elever klarer sig dårligt i naturfag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.