Tosprogede elever klarer sig bedre, men stadig ikke godt nok

Det er den gode nyhed i bogen "Indvandrere og det danske uddannelsessystem", der netop er udsendt af forskningsenheden i samarbejde med forlaget Gyldendal.

Den dårlige nyhed er, at indvandrere og deres efterkommere stadigvæk forlader grundskolen med markant dårligere kvalifikationer end andre, og at det langt fra alene kan forklares med sociale forskelle.

De dårligere kvalifikationer gør det svært for indvandrerne at klare sig videre frem i uddannelsessystemet, hvilket viser sig såvel på de faglige uddannelser som på de videregående uddannelser.

Som forskningschef ved Rockwool Fondens Forskningsenhed Torben Tranæs siger:

"Flere indvandrere end danskere synes, de har det svært under uddannelse."

Jo yngre jo mindre forskel

I 1997 var 20 procent af de 20 - 24-årige indvandrere og efterkommere i gang med en uddannelse. I 2007 er andelen steget til 38 procent. Der er dog stadig et stykke vej, før indvandrerne kommer op på siden af deres danske jævnaldrende. Uddannelsesfrekvensen for de 20 - 24-årige danskere er nemlig i samme periode steget fra 36 procent til 46 procent.

Ifølge undersøgelsen ligner de yngste indvandrere mest deres danske jævnaldrende i forhold til uddannelse. Blandt de 16 - 19-årige er 77 procent danskere i gang med en uddannelse og 71 procent af indvandrerne.

Men selvom de unge indvandrere i højere grad end tidligere uddanner sig som danskerne, er der stadig forskel. Hvis man kigger på uddannelsesfrekvensen for hver årgang, så har danske unge i 2007 den højeste frekvens på alle årgange undtagen de 20-årige.

Sociale forskelle betyder meget

En stor del af forskellen har sociale forklaringer. De unge danskeres forældre har langt flere uddannelses- og beskæftigelsesmæssige resurser end de unge indvandreres og efterkommeres forældre. Det påvirker i høj grad børnenes uddannelsesforløb.

Da man kan forvente, at indvandrernes og efterkommernes forældre begynder at ligne danske forældre mere i fremtiden, kan man også forvente, at børnenes uddannelsesmønstrene vil komme til at ligne hinanden mere.

Men selv når der er korrigeret for forældrenes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige resurser og andre sociale karakteristika, har elever af ikke-vestlig herkomst og deres danske klassekammerater langt fra det samme udbytte af at gå i skole, viser kortlægningen.

Store forskelle i score

Værst ser det ud for børn af libanesiske forældre. De har en score, når det gælder læsefærdigheder på 369, korrigeret for sociale forskelle 421, hvor danske børn har en score på 500. Der ses også markant forskelle, hvis man sammenligner danske børn med en række andre indvandrergrupper. Den mindste forskel, når der er korrigeret for sociale forskelle, optræder mellem danske og pakistanske piger.

Forklaringen på forskellene mellem danskere og indvandrere hænger sammen med, at mange indvandrere oplever, at de har en mere vanskelig skolegang end deres danske skolekammerater. 44 procent af indvandrerne synes således, at de har det svært i folkeskolen, mens det samme kun gælder 31 procent af danskerne.

Analysen viser samtidig, at der både blandt unge danskere og indvandrere er en stærk sammenhæng mellem selvværd og oplevelsen af, at det er svært at gå i skole.