Af Kirsten Ahlburg
Illustreret af Per Illum
24 sider, 59 kroner
Lydbog, 190 kroner
Special-Pædagogisk Forlag
Bogens korte kapitler med tilhørende dialoger er velegnede til tosprogede elever på mellemtrinnet.
Indledningsvis præsenteres bogens personer, en lille familie. Historien handler om børnebørns besøg hos bedsteforældre.
Teksten er overskuelig og pædagogisk godt tilrettelagt, idet den ene side indeholder en forklarende tekst, den modsatte en dialog, der forholder sig til teksten.
Historien er fortalt i et letflydende og mundret hverdagsprog med det formål at få ord og begreber knyttet til dagligdagens handlinger og problemer.
Teksten og de meget illustrative tegninger lægger op til samtaler om ligheder og forskelle mellem generationer og kulturer, og den er en god forberedelse til at læse længere og mere sammenhængende tekster.
Alt i alt et godt materiale til tosprogede elever, der er ude over begynderniveauet.
Ellen Widding
Tosprogede
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.