Af Peter Bejder og Kim Boye Holt
Tegninger af Jesper Tom-Petersen
36 sider per bog, 65 kroner per bog, ti styk: 480 kroner
Lærerforeningens Materialeudvalg
Telefon 3538 1970
http://www.forlagetlm.dk
Bøgerne er et helhjertet bud på at give børn viden om, hvad der foregår ved ovennævnte kirkelige handlinger.
Serien henvender sig til elever fra 2. til 4.-5. klasse som faglig læsning og til undervisning i kristendom. Foruden at præsentere de kristne ritualer berører bøgerne også de tilsvarende muslimske og er dermed velegnede til klasser med muslimske elever.
Sproget i bøgerne er flydende med mange dialoger, letforståeligt med kendte ord og kendt syntaks og med forklaringer på vanskelige ord og begreber; men det kræver dog en vis dansksproglig kompetence af de tosprogede.
Bøgerne handler om danske børns oplevelser i forbindelse med de omtalte kristne ritualer og om deres venskaber med muslimske børn. Indbyrdes oplever børnene forskelle på traditioner og kulturer og får en alderssvarende forklaring på disse. Det er de kristne ritualer, der er udgangspunkt i fortællingerne, og som vægtes mest. Der er identifikation for børnene i de morsomme historier, som viser forskellige familiemønstre og forskellig religiøs baggrund.
Layoutet er fint med faktabokse, farvelagte illustrationer, forklaringer på begreber og stikordsregister.
Ellen Widding
Tosprogede
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.