Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Tosprogede

Mange ord

Lisbeth Eg Jensen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

– om tosprogede 4-8 åriges ordforrådstilegnelse

Af Jette Løntoft

82 sider, 148 kroner

Special-pædagogisk forlag

'Faktisk burde en grundig gennemgang af Jørgen Gimbels Køgeundersøgelse være obligatorisk på alle skoler, som har tosprogede elever.'

Citatet henviser til den Køge-undersøgelse, der viser, at en del tosprogede elever får for lidt udbytte af deres skolegang på grund af et lille ordforråd. I den konkrete undersøgelse, som er omtalt i bogen, forholdt det sig således, at en gruppe af tosprogede elever i gennemsnit forstod 31% af 50 ord hentet fra en fagtekst, mens den danske kontrolgruppe i gennemsnit forstod 84% af ordene. En del af ordene var specielle fagudtryk, som normalt vil blive bearbejdet og forklaret på skolen.

For at forstå en tekst skal man kunne betydningen af 90-95% af tekstens ord og sproglige udtryk. Det er derfor indlysende, at en del tosprogede elever vil have problemer med deres læsning og forståelse i skolen. Arbejdet med ordforrådet har således en helt central plads inden for andetsprogstilegnelsen! Endnu et citat fra bogen: 'Uden grammatik kan vi kun udtrykke meget lidt, men uden ordforråd kan vi intet udtrykke – eller forstå.' Bogens forfatter dokumenterer således klart nødvendigheden af, at der findes tilgængelig og relevant litteratur for folkeskolelærere om arbejdet med ordforråd. Bogen her er et godt eksempel på en sådan fagbog.

Bogen indeholder dels mere teoretiske afsnit om ordforråd og ordforrådstilegnelse og dels afsnit med konkrete eksempler på, hvordan der i de yngste klasser kan arbejdes med tilegnelse af ord og udtryk. Til sidst i bogen er der – ud over en litteraturhenvisning til de teoretiske afsnit – en sand guldgrube af henvisninger til egnede sprogstimulerende materialer med fokus på ordtilegnelse og anvisninger på, hvor disse kan anskaffes.

Bogen er både letlæst og læseværdig. Den har et indbydende layout.

Lisbeth Eg Jensen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tosprogede

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS