Too late for Nakskov

Da Politiken i 2003 fandt ud af, at mange elever i 9. klasse ikke vidste, hvor Nakskov ligger, blev faget geografi udvidet og gjort til prøvefag.

Blandt mine niårige overmåde gennemsnitlige elever i 2.x ved de fleste, hvor Nakskov ligger, for det har jeg lært dem. De ved også, hvad de største byer både i Danmark og i Europa hedder, hvad havene omkring og de højeste steder i Danmark hedder. Faktisk elsker børn fra seks til ti år den slags viden.

Men mange afgangselever ved stadig ikke, hvor den gamle, røde værftsby ligger, viser en ny rundspørge, og derfor er lærerne endnu en gang blevet kørt igennem pressens vridemaskine. Den gode Per Fibæk Laursen fra Danmarks Pædagogiske Universitet er imidlertid kommet lærerne til undsætning med en udtalelse om, at den slags viden ikke er vigtig i et moderne samfund.

Deri har professoren nu nok ikke ret. Navnestof, eksakt viden eller første ordens viden, som professor Lars Qvortrup kalder det, er nødvendig og motiverende, fordi det giver mulighed for og tit også anledning til at opbygge mere viden af kvalitativ og også praktisk omsættelig art.

I sin bog »Verden, videnskaben og vi« fremsætter biologen Kirsten Paludan den påstand, at vi har vendt vores uddannelsessystem på hovedet i forhold til elevernes naturlige motivation. Børn holder af at opbygge eksakt viden, og det er godt, for det sikrer dem den fond af grundlæggende viden, der skal danne afsæt for den analyserende, perspektiverende, sammenhængsskabende holdningsdannelse.

Paludan mener, at folkeskolen forsømmer børns »naturlige« videbegærlighed og faktaorientering til fordel for en undervisning, der sigter mod at lære dem at fungere socialt, tage stilling og diskutere. Det projekt mener hun i højere grad hører ungdomslivet til.

Følger man Kirsten Paludans ræsonnement, er det altså i de yngste klasser, man skal lære, hvor Nakskov ligger. Problemet er bare, at de yngste elever ikke har geografi. I dag har elever i folkeskolen kun en times geografi om ugen i 7.klasse, to timer i 8. og en enkelt i 9. Og når eleverne er 14-16 år, så slipper Nakskov simpelthen ikke igennem deres relevanskorridor. De oplever det ikke som nødvendig viden, for de er optaget af noget andet, og i øvrigt kan de altid finde svar på internettet! 9. klasse er simpelthen too late for Nakskov!

Erik Schmidt