Tolkiens eventyrlige univers

Skulle man være iblandt de usalige, der ikke rigtig er kommet i gang med de tre tykke bind af »Ringenes Herre« for ikke at tale om forløberfortællingerne »Hobitten« og »Silmarillon«, er der her en gedigen håndsrækning til at få hold på Tolkiens myldrende persongalleri, og i det hele taget hvad meningen er med det hele. Tolkien var sprogforsker. Af den grundige slags, der lærte sig finsk for sjov og fandt inspiration til ordlege, når han så en kulvogn med walisiske påskrifter køre forbi i sin barndomsby. Han var dybt inde i den nordeuropæiske sagn- og gudeverden og fandt sit første levebrød som ekspert i oldengelsk.

Denne håndbogs forfatter er måske en mere beskeden ånd end mesteren, men han har et formidabelt overblik over Tolkiens inspira­tionskilder og arbejdsmetoder. Forklaringerne er holdt i et sprog, der er forståeligt for børn fra 12-års-alderen, og det gør bogen til et fornuftigt og nødvendigt indkøb til skolebiblioteket. Selv om man ikke hører til dem, der kan citere lange passager af værkerne udenad på elversprog, får man en formidabel og fornøjelig rundtur i nordisk og keltisk mytologi, sprogs opbygning og påvirkning af hinanden og biografiske oplysninger, der på en rar måde handler om, hvordan en lærd mand begik sig i det akademiske miljø i første halvdel af forrige århundrede.