Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Tolærerforsøg i folkeskolen starter i dag

Den 1. oktober starter regeringens forsøg med tolærerordninger i folkeskolen. Forsøgene, som skal understøtte inklusion og give ny viden, der kan spredes til gavn for hele folkeskolen, løber skoleåret ud i 18 kommuner.

Minister før børn og undervisning Christine Antorini understreger, at forsøget skal give vigtig viden om inklusion, der skal sprede sig fra de deltagende skoler til resten af folkeskolen.

Foto: Modelfoto: Istock
Jesper Nørby
1 kommentar
1. oktober 2012, kl. 09:10

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Forsøgene med tolærerordninger - som også indeholder andre faggrupper end lærere - finder sted på 6. klassetrin i de udvalgte skoler og tager udgangspunkt i tre forskellige forsøgsmodeller:

Assens Kommune
Egedal Kommune
Favrskov Kommune
Frederikssund Kommune
Hedensted Kommune
Hjørring Kommune
Kalundborg Kommune
Kerteminde Kommune
Københavns Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Sorø Kommune
Sønderborg Kommune
Tårnby Kommune
Vallensbæk Kommune
Viborg Kommune
Ærø Kommune
Aalborg Kommune
Aarhus Kommun

En model, hvor to uddannede lærere underviser i de udvalgte klasser, en anden model, hvor der er en lærer og en ikke-læreruddannet resurseperson - for eksempel en pædagog - og til sidst en ordning med såkaldte faglige fyrtårne. Denne model blev indført på baggrund af den store interesse, kommuner og skoler viste for tolærerforsøgene i foråret. I fyrtårnsmodellen får kommunerne tilskud til at ansætte en lærer med særlig faglig ekspertise, der skal deltage i undervisningen og fungere som sparringspartner for lærerne.

Langt flere skoler får del i tolærerordning

230 skoler deltager i forsøget, lidt under halvdelen kommer til at tage aktiv del i forsøget, mens resten er kontrolskoler.

Målet er at afprøve nye veje til at sikre god inklusion, og forsøgene skal skabe ny viden om, hvordan kommunerne bedst muligt kan støtte de lærere, der skal inkludere flere elever med særlige behov i den almindelige undervisning.

Viser effekterne af andre faggrupper i undervisningen Børne- og undervisningsminister Christine Antorini ser frem til, at forsøgene med tolærerordningen nu kommer i gang.

"Med forsøgene får vi viden om, i hvilke situationer en tolærerordning fungerer bedst, og om ressourceforbruget ved to lærere står mål med de resultater, der bliver opnået. Vi får også afdækket effekterne af, at andre faggrupper end lærere deltager i klassens undervisning. Det er vigtig viden, som andre skoler kan få glæde af, når de skal skabe bedre inklusion," siger Christine Antorini.

Pædagoger i klassen giver mere ro

Det er blandt andet gode erfaringer fra udlandet og et dansk forsøg fra dagtilbudsområdet, der har inspireret til igangsættelse af forsøget, som sker i samarbejde med en forskergruppe fra Aarhus Universitet.

Forskerne indsamler information om elevernes læring - via de nationale test - og trivsel, elevernes fordeling i almen- og specialundervisning, skolernes implementering af ordningen, og hvordan det opleves at deltage i forsøget. Resultaterne forventes offentliggjort ved udgangen af 2013.

*opdateret d. 1/10 kl. 11.55 jf. antal skoler i forsøget*

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tolærerforsøg i folkeskolen starter i dag

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS