Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Tog / Hunde / Kina

Klik for at skrive manchettekst.

Birte Sørensen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Et af de mest nedslående resultater af den nok så omtalte internationale læseundersøgelse var de danske børns manglende færdighed i at læse faglige tekster. Derfor er det nødvendigt, at eleverne vænner sig til at læse faglige tekster lige fra de første klassetrin.

Gyldendals serie: 'De små fagbøger', er et bud på et sådant bevidst arbejde med den faglige tekst. Da det er bøger til de første klassetrin, giver det unægtelig nogle problemer at få udformet en tekst, der både er let at læse og også har et sansepræget og levende sprog, så det bliver muligt for eleverne at danne indre billeder. Et lavt lixtal er ofte blevet næsten et mål i sig selv, men sammenhængen i teksten og tekstens sprog er langt vigtigere end dette mekaniske tal.

Esther Skrivers bog om tog er lovlig fattig på sanseprægede ord, og de tegnede billeder er ret så idylliske. Bogen om hunden har et lidt mere levende sprog, der til gengæld er noget upræcist. Tallene skrives et sted med tal og et andet sted med bogstaver, og hvad med en sætning som denne: 'For at få mest glæde af sin hund skal den lære at lystre'? Kommateringen er endvidere forkert flere steder. Dansklærere prøver med flid at undgå, at deres elever skriver 'også' mange gange. Det forsøger forfatteren her ikke at undgå. Bogen er noget ujævn i sit indhold. Ud over helt rimelige informative afsnit om hunderacer kommer den flere steder til at tale ned til børnene. Den fortæller dem for eksempel, at 'der er store hunde (ingen komma) og der er små hunde. Og hunde midt imellem', og at man kan have meget glæde af sin hund.

Den sidste bog om Kina har unægtelig fat på et stort emne til så lille en bog. Den får da også nogle problemer, når den kommer til dagligdagen i nutidens Kina, fordi forfatteren vel ikke mener, at han i denne lille bog skal være kritisk. Det bliver bare til, at Mao ligger på den Himmelske Freds Plads og lader sig bese som helt, og kineserne får det bedre og bedre, selv om de er kede af, at de kun må få et barn. Lidt flere nuancer kunne man godt have forventet.

Børn i dag får mange informationer fra medierne. Skal de have lyst til at læse faglige bøger midt i strømmen af informationer, så må bøgerne have både fascinationskraft og kvalitet. Og frem for alt må man ikke undervurdere børnene. Det synes jeg, man er tilbøjelig til i de tre bøger.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tog / Hunde / Kina

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS