"Undervisningsdiffentiering kan foregå på mange måder", skriver ministeren i sit svar. "Disse organiseringsformer er ikke afhængige af en bestemt klassestørrelse. Dog kan en for lille klassestørrelse være begrænsende for valget af arbejsformer og en for stor klassestørrelse betyde, at lærerne får vanskeligheder med at tilgodese den enkelte elevs behov".
"De stigninger i klassekvotienterne i cirka 35 procent af kommunerne, som forudses i KL's budgetredegørelse, vurderer jeg ikke vil have konsekvenser for muligheden for at leve op til folkeskolelovens krav om undervisningsdifferentiering".
Enhedslistens skoleordfører Pernille Rosenkrantz-Theill har også spurgt om, hvad det vil betyde for folkeskolens evne til at bryde den sociale arv, når det beløb, kommunerne bruger på folkeskole per elev falder både i 2003 og 2004. Undervisningsminister Ulla Tørnæs svarer, at lande som Finland, der har et billigere skolesystem, i henhold til Pisa-undersøgelsen er bedre end Danmark til at bryde negativ social arv:
OECD-undersøgelse på vej
"Det skulle altså - med det aktuelle resurseforbrug - være muligt at reducere indflydelsen af den negative sociale arv og få langt bedre resultater", skriver ministeren. OECD er netop nu ved at færdiggøre en større undersøgelse af det danske uddannelsessystem, og her vil OECD blandt andet søge at finde ud af, hvorfor Danmark har større problemer med at bryde den sociale arv end lande som Finland og Canada. Undervisningsministeriet har også selv givet støtte til en undersøgelse af, hvad det er, der gør at nogle skoler formår at give eleverne større uddannelsesmæssig succes, end hvad man skulle forvente ud fra elevernes sociale baggrund.
Tørnæs: Stigende klassekvotienter vil ikke gå ud over eleverne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.