Tøbrud i skolebyggeriet

Efter næsten 25 års nedfrysning går det mod lunere tider for skolebyggeriet. Det er på høje tid. Øget elevtilgang, årtiers utilstrækkelig vedligeholdelse og opdatering og nye tanker om skolens opgaver og virkemåde har gjort behovet for ajourføring akut. Med trendy tværfaglighed er Forskningsministeriets Byggedirektorat, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet gået sammen om at sætte skub i sagerne.

Sammen med Roskilde, Odense og Svendborg Kommuner har de udskrevet tre parallelle projektkonkurrencer om henholdsvis nybyggeri, om- og tilbygning og modernisering. Resultaterne af konkurrencerne offentliggøres i maj og indgår i et erfaringsmateriale, som stilles til rådighed for landets kommuner.

I forbindelse med konkurrencerne har de samvirkende ministerier udsendt et temahæfte om rum, form og funktioner i folkeskolen. 11 forfattere med forskellige indgange til temaet videregiver deres betragtninger over, hvad en skolebygning har brug for. Artiklerne spænder fra overordnede tanker om dagens og morgendagens skole til praktiske overvejelser af, hvordan sådanne tanker får rumlig form og betydning for elevernes trivsel, uddannelse og læring. De fleste, men ikke nødvendigvis de bedste, tager nærmest for givet, at folkeskoleloven beskriver den ultimative idealskole. De overser måske, at pædagogik forgår, men huse består. De skoler, vi bygger i dag, vil - hvis vi gør det ordentligt - stadig skulle tjene deres formål i 2099. For denne anmelder er de forfattere, som koncentrerer sig om skolehusenes basale, tidsuafhængige funktioner, de mest givtige.

Den erfarne skolebygger Per Olsen behandler de grundelementer, som bør overvejes omhyggeligt i enhver skolebyggesag, og eksemplificerer dem med nogle af hæftets mest instruktive beskrivelser i ord og tegninger.

Arbejds- og miljømedicineren Harald Meyer tager et fast og vidende greb om et af de største - og alt for ofte uløste - problemer: skolens indeklima. Baseret på relevant og aktuel forskning giver han råd, som enhver bygherre eller projekterende tekniker gør vel i at tage alvorligt.

Multikunstneren og professor Bjørn Nørgaard minder os i sin fornøjelige artikel om, at kvalitet i skolen også angår bygningskvaliteten. 'Hvert år, når vi kom tilbage fra skoleferien, var skolen nymalet, nylakeret og repareret', skriver han om sin barndoms skole. 'Arkitekturen og rummene afspejlede en gennemførthed og en kvalitet, i og med at forfaldet øjeblikkelig blev repareret, udbedret og malet. Det gav os børn, der gik der, en tro på et samfund, hvor mennesket var i centrum, hvad det tydeligvis var i denne meget fine skolebygning'.

Midt i 1950'erne, hvor Bjørn Nørgaard begyndte i skolen, var vi - hvis jeg husker ret - bestemt ikke rigere, end vi er her i århundredets slutning . . . men respekten for vore yngre medborgere og deres lærere var måske større, dengang samfundet endnu ikke var totalt 'djøfiseret'.

De tre omtalte artikler samt kultursociologen Benny Schytts om skolens udendørsarealer gør alene, at temahæftet varmt kan anbefales enhver, som går i skolebyggetanker. De mere skønmalende tekster og den lidt for fiffige layout kan man bare ignorere.

Rum, Form, Funktion i Folkeskolen

Redigeret af Inge Mette Kirkeby, Mikael Olrik og Alexander Löhr

96 sider, 140 kroner

Undervisningsministeriets Forlag

Telefon 3392 5220