To ud af tre forældre får medhold i deres klage

Klagenævnet modtog 384 sager i 2007, hvoraf de 302 blev afsluttet i løbet af året. Heri indgår klager, som enten blev afvist, som forældrene selv trak tilbage, eller som blev genoptaget af kommunen og forligt med forældrene. Den sidste kategori omfatter cirka en tredjedel af klagerne.

Reelt har nævnet behandlet 144 klager. I to ud af tre tilfælde gav nævnet forældrene medhold og ændrede kommunens afgørelse.

Flere end hver fjerde forældre klagede over afslag på støtte til en elev i den overvejende del af undervisningstiden. I 21 procent af sagerne gik klagen på afslag på specialskole, mens 11 procent klagede over afslag på specialklasse. Omvendt klagede 11 procent over, at deres barn var blevet henvist til enten specialklasse eller specialskole.

Autisme fylder mest

Op mod halvdelen af alle 302 klager drejede sig om elever med adfærdsmæssige og psykiske vanskeligheder.

Vanskeligheder forbundet med diagnosen Asperger/autismespektrum udgjorde med 27 procent af klagerne den største gruppe efterfulgt af ADHD/ADD med 17 procent af sagerne.

15 procent af sagerne handler om problemer relateret til læsning. Det er et gennemgående tema i mange klagesager, hvorvidt vanskelighederne skal afhjælpes inden for den almindelige undervisning, eller om de stiller krav om mere vidtgående specialundervisning.

"I mange tilfælde har forældrene ikke tiltro til, at elevens vanskeligheder kan afhjælpes i den almindelige folkeskole og ønsker deres barn henvist til en specialskole", skriver klagenævnet i sin årsrapport.

Klagesagerne fordeler sig på 61 kommuner, men Københavns Kommune skiller sig klart ud med 82 sager. Det svarer til 27 procent af de 302 afsluttede sager. Et usædvanligt højt til set i forhold til, at København rummer 5,2 procent af landets samlede elevtal.

Blandt andet på den baggrund deltog klagenævnets sekretariat i efteråret i et møde med kommunens chefer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning for at drøfte en række gennemgående problemstilliner i klagesagerne.

På vej med en vejledning

Med en enkelt undtagelse har klagenævnet påtalt fejl i den kommunale sagsbehandling i samtlige 144 realitetsbehandlede sager.

Kommunerne glemmer typisk at begrunde deres afgørelser, at partshøre forældrene, at give dem en klagevejledning og at meddele afgørelser på skrift.

"Fejlene skyldes i mange tilfælde misforståelser mellem forældre og de kommunale myndigheder. Den omstændighed, at de fleste specialundervisningssager gennemføres i en uformel ramme, betyder, at der i visse tilfælde opstår tvivl om, hvornår der er truffet en afgørelse, og om de formelle krav til afgørelsen er opfyldt", skriver klagenævnet i årsrapporten.

Klagenævnet er derfor på vej med en vejledning til kommunerne, om hvordan de skal behandle sager om specialundervisning. Vejledningen ventes at være klar i løbet af foråret. Klagenævnet understreger, at der ikke har været behandlet sager, hvor nævnet kunne lægge til grund, at en kommune har inddraget usaglige kriterier i forbindelse med sin afgørelse.

Klagenævnet opgør nu antallet af klagesager pr. kalenderår. Samlet set har nævnet modtaget dobbelt så mange klager i 2007 som i skoleåret 2005/06, men det skal man ikke lægge for meget i, da både adgangen til at klage og antallet af klageberettiget har ændret sig med kommunalreformen, noterer nævnet i årsrapporten. Således er antallet af personer med klageadgang fordoblet til cirka 20.000.