De to drenge går ikke på skolen, men under et ærinde på skolen, forsøgte den ene af dem at presse en dør op for at komme ind og se et klasseværelse, hvor hans lillebror havde sin daglige gang. Læreren greb drengen i ærmet, bad ham holde op og forlade skolen.
Drengen slog ud efter hende og ramte hendes briller, der røg på gulvet, hvorefter han gik hen mod udgangen sammen med sin kammerat.
Læreren løb bagefter og forlangte, at de gik med over til skolelederen. De svarede med en række skældsord og forlod skolen.
Skoleleder Bjarne Morell Jensen opfordrede bagefter læreren til at melde episoden til politiet.
"Det er både fagligt og menneskeligt en yderst voldsom oplevelse, vores lærer blev udsat for. Den slags må vi reagere på", siger Bjarne Morell Jensen til Næstved Tidende.
I retten blev læreren støttet af kredformand Thyge Pind fra Østsjællands Lærerkreds og af sin tillidsmand, Karl Jørgen Ovesen.
"Der er ingen tvivl om, at hun på forsvarlig vis forsøgte at lægge en dæmper på drengene, så jeg er glad for dommen, der klart viser, at dommer og domsmænd har anerkendt min kollegas fremlæggelse af det, hun har været udsat for", siger Karl Jørgen Ovesen.
To drenge dømt for overfald på lærer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.