Skønlitterære tekster skal nu indgå i tekstopgivelserne ved afgangsprøverne i fransk. Historien om Tistou egner sig godt til den skønlitterære tekstlæsning i fransk efter et par års undervisning.
Tistou er kategoriseret som en A-bog i Easy Reader-serien, hvilket betyder, at den bygger på et ordforråd på 600 ord. Som i den øvrige serie er gloseringen på fransk suppleret med enkle tegninger.
Maurice Druon er en respekteret forfatter, der har modtaget fine priser og er blevet indvalgt i Académie Française. I øvrigt var han kulturminister i 70'erne.
I historien om drengen Tistou følger Druon fortælletraditionen fra for eksempel 'Le petit prince', hvor barnet stiller de voksne logisk-naive spørgsmål, der afdækker vort menneskefjendske samfund. Med sine grønne fingre viser han de voksne vejen til en smukkere og venligere samfundsorden. Det er lykkedes at bevare et levende og bevidst barnligt sprog, der gør historien nærværende. Jeg tror, vore elever vil kunne lide Tistou.
Tistou - les pouces verts
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.