Tintin et moi

George Rémi, bedre kendt som Hergé, levede ligesom sine kendte figurer fra Tintin-universet et omskifteligt liv. Normerne fra spejdertiden forblev intakte livet igennem, men de gav sig mildest sagt forskellige udslag til forskellige tider.

Tintin opstod, da den altdominerende også i forhold til de ansattes privatliv redaktør af en stærkt højreorienteret, religiøs avis satte den unge reklametegner til at lave en tegneserie til bladets ungdomstillæg. Det indskrænkede verdensbillede på redaktionen måtte medføre et par album præget af kolonialisme og primitiv antikommunisme. Men paradoksalt nok udviklede Hergés menneskesyn sig i positiv, humanistisk retning i løbet af den tyske besættelse, hvor det religiøse blad lukkede, og le Soir, som derefter ansatte ham, blev overtaget af nazisterne.

Denne film om tegneren er lavet over et bemærkelsesværdigt interview. Ganske uventet åbnede Hergé sig fuldstændigt over for en ung skribent. Interviewet kom til at vare fire dage, og båndoptagelserne herfra er grundstammen i den flotte film om kunstnerens livskriser, som han tegnede sig ud af. Det gav sig udslag i figurerne: I begyndelsen lagde han sig selv og sin opfattelse af verden ind i Tintin. Med tiden blev hans alter ego i stigende grad Kaptajn Haddock.

Filmen er flot, stilfærdig og eftertænksom. Men den minder også om, at Tintins univers stadig giver stof til drømme for legebørn i alle aldre. Slutbillederne viser den danske instruktør, der cykler hjem til sit villakvarter. Overordentlig normalt. Indtil et bjerglandskab fra "Tintin i Tibet" dukker op i horisonten bag ligusterhækkene. Det stunt vil indbringe megen credit ved vejfesten.