Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Tina Nedergaard: Forligskredsen har vetoret

Undervisningsminister Tina Nedergaard fastslog i onsdagens spørgetid i Folketinget, at Socialdemokraterne selvfølgelig har vetoret, når regeringen om kort tid fremlægger sit udspil til en reform af folkeskolen.

Christian Deichmann
John Villy Olsen
Start debatten
18. november 2010, kl. 16:47

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini spurgte i Folketingets spørgetid undervisningsminister Tina Nedergaard, hvordan hun vil samarbejde bredt om den reform af folkeskolen, som regeringen annoncerede allerede i januar.

Christine Antorini undrede sig over, at forligskredsen endnu ikke er blevet indkaldt til forhandlinger.

"Nu er vi ved at nå til den næste nytårstale; vi er godt på vej ind i november måned. Har ministeren ikke i hele den lange periode syntes, at det var værd at indkalde folkeskoleforligskredsen til drøftelser om udviklingen af folkeskolen?" sagde Christine Antorini.

Ministeren svarede, at hun har brugt "rigtig meget tid på at lytte til de folk, der er ude i virkeligheden".

"Og det, at man ikke sætter en underskrift under en kontrakt om, hvad et partnerskab går ud på, betyder jo ikke, at man er udelukket", sagde Tina Nedergaard med henvisning til sine seneste møder med KL.

Tina Nedergaard: KL har ikke vetoret

Undervisníngsministeren understregede, at KL selvfølgelig ikke har vetoret i skolepolitikken.

"Jeg er nødt til at sige, at når regeringen forhandler med andre aktører - altså ikke med forligskredsen, det er en anden sag, men med andre aktører - får man retten til at opnå indflydelse og gøre sin viden gældende og gøre sine interesser gældende, men man får ikke en vetoret", tilføjede ministeren, som i medierne har tilkendegivet sympati for flere af KL's mærkesager for eksempel fjernelse af 50 procent reglen for holddannelse i folkeskolen.

"Derimod har man selvfølgelig i forligskredsen en vetoret. Og derfor vil jeg gøre det, at jeg, når folkeskoleudspillet kommer, først vil invitere forligskredsen ind til en teknisk gennemgang, hvor vi gennemgår, hvad der ligger i det, og derefter parterne omkring skolen, og så må vi jo i gang med forhandlingerne, nøjagtig som man plejer", sagde undervisningsministeren.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tina Nedergaard: Forligskredsen har vetoret

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS