Ikke mere mobning er et af tidens slagord. Det er virkelig tiltrængt at få gjort noget ved problemet, som i mange år er blevet accepteret og fortiet i skolen.
Nu mangler der bare en massiv indsats blandt voksne, hvor mobning er lige så udbredt, mere raffineret og i vid udstrækning accepteret i mange organisationer især hvis ledelsen deltager i den eller lukker øjnene for den.
Dette hæfte ser ikke ud af meget ved første blik. Der findes da heller ikke mange revolutionerende nyheder i beskrivelsen af mobning.
Men alligevel kan jeg anbefale det. Det er en brugsbog, der er overkommelig at læse. Hæftet får vægt ved, at det har det blå stempel fra Københavns Kommune og en række organisationer, der har med skole- og fritidsliv at gøre. I hæftet er der formuleret en officiel mobbepolitik for Københavns Kommune.
Hæftets stærkeste side er beskrivelsen af en række værktøjer og metoder, man kan bruge, hvis man vil bekæmpe mobning.
Det kan derfor anbefales som redskab og model til arbejde med mobning i hele landet.
Tiltag mod mobning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.