Tilstedeværelsespligt for norske lærere

Kommunerne og Utdanningsforbundet har aftalt en lærerarbejdstid, som deles i skoletid/fællestid og selvstændig tid. Lokalt kan man dog beslutte, at det ikke er nødvendigt, at lærerne tilbringer samtlige 1300 timer på skolen. I skoletiden indgår undervisning, planlægning, lærersamarbejde, lærer-ledelse-kontakt, komptenceudvikling, forældremøder og forberedelse/efterbehandling af undervisningen.

I Utdanningsforbundets politiske ledelse, Sentralstyret, anbefales aftalen. Ifølge fagbladet Utdannings website mener lærerorganisationen, at aftalen åbner for skoleudvikling og en god arbejdssituation for lærerne, samtidig med at der nu bliver mulighed for at koncentrere sig om løndelen, når lærerne for første gang siden 1940'erne skal forhandle overenskomst direkte med Kommunernes Sentralforbund og ikke med staten.

Men den nye aftale diskuteres heftigt på i Utdannings netdebat under overskrifter som 'Landets decideret svageste fagforening' og opfordringer til at stemme nej og afsætte forbundstoppen før løn-overenskomstforhandlingerne. Det der især er vrede over er kommunernes planer om at afskaffe loftet over lærernes undervisningstid, den såkaldte læsepligt fra 2006:

"Under de samtaler/forhandlinger, som har fundet sted nu, har Utdanningsforbundet hele tiden præciseret, at vi i 2006 fortsat vil have en central regulering af, hvor meget lærerne underviser. Vi har imidlertid sagt, at den gældende læsepligtaftale, som stammer fra 1975, ikke er den bedste måde at gøre det på. Vi ønsker at nå frem til et enklere, mere retfærdigt og mere fleksibelt system", svarer næstformand Per Aahlin i netdebatten og understreger, at det er det, de to år med den nye arbejdstidsaftale skal bruges til.