Tilpasset undervisning giver senhjerneskadede troen tilbage

Center for Specialundervisning til unge og voksne i Kolding og Fredericia, CSV, har specialiseret sig i undervisning af senhjerneskadede. Kursisterne modtager typisk undervisning i to-tre år på hold af fire-seks kursister.

To af dem er 67-årige Jørgen Berg Petersen og 64-årige Steen Munk Olsen. De levede et aktivt liv, inden de blev ramt af sygdom. Jørgen Berg Petersen var afdelingsleder på en fabrik og lystfisker. Steen Munk Olsen var fabrikschef på en metalvirksomhed og aktiv lokalpolitiker.

"Da jeg fik en blodprop i hjernen, satte det mig næsten fuldstændig i stå fysisk og psykisk. Jeg blev bange for mig selv og for andre. Jeg turde ikke gå i kødet på dem. Og jeg troede faktisk, jeg skulle dø", fortæller Jørgen Berg Petersen.

Lærerne gav mig troen tilbage

Efter flere års sygdom blev Jørgen Berg Petersen visiteret til CSV. Han var meget negativ, da han mødte, for han mente ikke, at undervisningen kunne hjælpe ham.

"Min selvtillid var næsten nul, da jeg kom. Men lærerne fik langsomt givet mig tro på, at jeg kunne noget igen. Jeg begyndte for eksempel at arbejde i træ, som jeg aldrig før havde gjort. Da jeg kom, kunne jeg kun gå 100 meter og havde meldt mig ud af lystfiskerforeningen. Nu kan jeg gå to-tre kilometer og er begyndt at fiske igen. Jeg har erkendt, at tingene ikke blev, som vi havde planlagt. Alene at erkende dét er en præstation. Og jeg har fået mod på leve det liv, der nu er mit", siger Jørgen Berg Petersen.

Det blev helt tomt inde i hovedet

Steen Munk Olsen ville først ikke erkende, at han var syg. Han blev ramt af en blodprop i hjernen.

"Jeg kunne ikke finde ud af, at jeg fejlede noget, så jeg blev ved med at arbejde. Men jeg kunne se, at folk ændrede sig over for mig. Så jeg fik en fornemmelse af, at noget var galt. Jeg følte mig også træt, jeg kunne ikke overskue noget og kunne begynde at græde hvor som helst. Så til sidst blev jeg nødt til at skippe jobbet" fortæller han.

Han beskriver sin situation, som om der var blevet helt tomt inde i hovedet. Og han var blevet meget bange for mennesker. Når han gik ud, skulle han altid have sin kone med, og hun måtte ikke gå fra ham.

"Så det var fantastisk for mig at komme på CSV. Det har hjulpet mig helt eventyrligt. Jeg er blevet en hel del bedre til at tale, fordi jeg føler mig tryg. Og forleden var jeg i cirkus alene med mit barnebarn. Det havde jeg aldrig drømt om, jeg kunne komme til igen, for dér er jo masser af mennesker og larm", fortæller Steen Munk Olsen.

Kravene bliver afpasset

Steen Munk Olsen mener, at undervisning som den på CSV betyder alt for mennesker i hans situation.

"Kravene bliver afpasset, så de passer præcis til hver enkelt af os. Vi bliver løftet lidt hver gang, så vi hele tiden tør lidt mere. Ja, vi bliver vejledt, holdt om og løftet lidt", konkluderer han og fortsætter:

"Sammen prøver vi på at finde det hele menneske, så man kan genkende sig selv. Jeg kan godt erkende i dag, at jeg er Steen. Det hviler jeg meget i nu. Man kan aldrig finde den gamle Steen igen, men man kan finde den nye Steen, og han er fa'me go".

CSV underviser senhjerneskadede på mange måder og i forskellige fag, der alle har det overordnede formål, at kursisterne skal lære at begå sig i sociale sammenhænge igen.

Nyeste tilbud er et idrætsprojekt

Blandt fagene er dansk, regning, hukommelsestræning, kommunikation, it, værksted, billedkunst, køkken og motion.

"Vi har snakkefag, hvor kursisterne træner opmærksomhed og hukommelsesstrategier, men også at turde åbne munden og sige noget. På samme måde handler idræt - i hvert fald i begyndelsen - om, at man skal turde bevæge sig igen og turde røre ved hinanden. Meningen med undervisningen er, at kursisterne skal genfinde ting, de troede var gået tabt og lære at leve det nye liv, de har fået, som adskiller sig meget fra et travlt liv med job og fritidsaktiviteter," siger konsulent og underviser Trunte Andersen.

Undervisningen er individuelt tilrettelagt, og CSV udvikler hele tiden nye metoder og tiltag. Nyeste tilbud er et idrætsprojekt, der skal afklare, om de mest fysisk aktive senhjerneskadede kan dyrke sport og idræt i lokale idrætsklubber.