Tilfredse forældre

Otte ud af ti forældre er tilfredse med deres barns folkeskole. Det viser en undersøgelse, som Institut for Konjunktur-Analyse har foretaget for Søndagsavisen. 95 procent af forældrene mener, at det er vigtigt, at skolen formår at tage hånd om børn med særlige problemer. Til gengæld er kun halvdelen af forældrene tilfredse med den måde, skolen tager sig af de elever. På hitlisten over, hvad der er vigtigt for forældrene, kommer en sikker skolevej ind som nummer to. På tredjepladsen lærernes faglige niveau, og derefter kommer i nævnte rækkefølge: At kammeraterne går i skolen, lærernes pædagogiske niveau, dygtig skoleledelse, skolefritidsordning, få elever i klassen, skolen ligger tæt på hjemmet, forældreindflydelse, elevindflydelse, vedligeholdelse og på sidstepladsen timetallet.