Til nye i det tværfaglige

I denne bog beskriver forfatteren på en redelig og grundig måde det særegne ved faget dansk: et dannelsesfag med sproget som særligt område og med en særlig opmærksomhed over for vekselvirkningen mellem indholds- og udtrykssiden i alle udtryksformer.

Beskrivelsen af fagets nye muligheder i tværfaglighed er klar og inspirerende og sættes over for vigtigheden af, at faget også i perioder lukker sig om sig selv. Dansk kan i en indledende fase i det tværfaglige samarbejde give ideer til det fælles emne og bidrage til en fælles forståelsesramme. Det kan blandt andet ske gennem fælles arbejde med en roman eller ved inddragelse af forskellige danskaktiviteter, herunder ogsåæstetiske læreprocesser. I dansktimerne kan man desuden inden emnets begyndelse arbejde med færdigheder og kundskaber, som eleverne får brug for i forbindelse med et tværfagligt arbejde.

I selve det tværfaglige forløb bidrager dansk til stadighed med et bevidst arbejde med genrer og sprog, så dansk ikke bare er med som læsning og skriftlig fremstilling, men som et bevidst arbejde med indhold og udtryk.

De forskellige områder af faget beskrives, og derefter vurderes deres muligheder for at bidrage til tværfaglige forløb. Fiktionens særlige kvaliteter, som ikke må gå tabt i tværfaglighedens navn, præciseres.

Forskellige begreber i forbindelse med tværfaglighed som emnearbejde, problemorientering og projektarbejde defineres kort og klart. I forbindelse med tværfagligheden og dansk drages der interessante paralleller, og folkeskolelovens tekst inddrages i forbindelse med opstilling af stofudvælgelseskriterier.

Fremstillinger giver et godt overblik, og den kan også, som det er foreslået i indledningen, bruges som opslagsbog.

Men samtidig springer oplagte svagheder i øjnene. Det er som om, forfatteren vil have alt for mange områder med i én bog. Den ville derfor have vundet ved, at enkelte områder inden for dansk var behandlet dybtgående og andre udeladt. Undertiden virker behandlingen af danskfaget og af tværfaglighedens begreber for overfladisk.

I indledningen til bogen beskrives målgruppen primært som lærere, der ikke før har interesseret sig så meget for dansk i en tværfaglig sammenhæng. Der er ikke meget nyt at komme efter for de læsere, der har fulgt med i debatten om tværfaglighed og danskfagets udvikling, men den er en udmærket sammenfatning af synspunkter for nybegyndere.

Dog passer formssiden ikke særlig godt til lærere, der ikke har store erfaringer med dansk i en tværfaglig sammenhæng. Sproget er enkelt, men ensformigt. Til nybegyndere i tværfaglighedens verden burde der være anvendt en langt mere levende stil.

Desuden mangler der overbevisende eksempler. De eksempler, der bringes i bogen, er åh så korrekte ud fra den herskende teori om, hvordan tværfaglighed er. Men forløbene virker konstruerede. Alt ville næppe være så korrekt og efter bogen, hvis der for alvor havde været involveret børn.

Jeg kunne have ønsket mig en højere grad af problematisering i denne bog. Dansk går restløst op i tværfaglighedens tankekonstruktion. I virkelighedens verden er der store problemer med at få de meget forskellige fag til at hænge sammen i forbindelse med tværfaglighed, og dansk som æstetisk fag og dannelsesfag bliver ofte ikke tilgodeset på grund af orienterings- og samfundsfags massive dominans i forbindelse med projektarbejde.