Tidlig læseindsats har kortvarig virkning

Forskning viser, at effekten af tidlig læseindsats hurtigt fortager sig.

Det er projektet Danlæs på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), der har set på, hvad der giver modvind og medvind i læseundervisningen. Som en del af projektet er der blevet indsamlet læseprøveresultater fra 1.-4.-klasser. Børn kommer langt hurtigere i gang, end de gjorde for tyve år siden, men så går de i stå.

»Der er store forbedringer i resultaterne på 1. og 2. klassetrin. Men herefter ser forbedringerne ud til at klinge af, og i realiteten løser 3.- og 4.-klasse-eleverne disse prøver på samme niveau, som eleverne gjorde det i 1987 før den store læsedebat«, siger projektkoordinator Jan Mejding.

Han undrer sig selv over resultaterne, men peger på to forskellige mulige årsager. Enten kan de være udtryk for, at de almindelige læseprøver ikke er differentierede nok, så man ikke opfanger, at de tidlige læsere faktisk er dygtigere. Eller også handler det om, at skolerne fortsætter med at undervise efter gamle skolebogssystemer, som ikke tager højde for, at elever kan læse tidligere.

Tidlige sproglege hjælper

Projekt Danlæs blev iværksat 1999, dels for at udvikle evalueringsredskaber, som kunne bruges til at forbedre læseundervisningen, dels for at analysere og vurdere læseundervisningens rammer, vilkår og indhold. Efter at have ligget stille i en periode er projektet blevet videreført af professor Peter Allerup og seniorforsker Jan Mejding fra DPU, som begge har været med fra begyndelsen.

»Der er desværre ikke nogen enkelt model, som fører til de gode resultater«, siger Jan Mejding. »Men vi har fundet nogle faktorer, som er medvirkende til, at børnene bliver gode til at læse, og nogle, der modvirker det«.

Blandt andet viser det sig, at det har en positiv effekt, hvis der allerede i børnehaveklassen bliver arbejdet med læseforberedende aktiviteter som fonologisk og sproglig opmærksomhed. Øvelserne er med til at gøre børnene opmærksomme på sprogets lyde og indhold.

»Når børn taler, tænker de ikke over sproget, de taler bare. Men det er en medvindsfaktor, hvis børnene allerede i børnehaveklassen har leget med, hvad et sprog er, og hvad det kan bruges til både på indholdssiden og på lydsiden«, siger Jan Mejding.

En anden positiv faktor er, når læseundervisningen følger en årsplan, som er drøftet og bliver bakket op af forældrene.

For meget tværfagligt hæmmer

Uro og sygdom i klassen har derimod negativ effekt på læseevnerne, og det samme har det, hvis der i høj grad arbejdes med tværfaglige emner og projekter. Men årsagerne kan undersøgelsen ikke sige noget om.

»Vi ved ikke, hvorfor en høj grad af tværfagligt arbejde har en negativ effekt, vi kan kun se, at det er sådan, ud fra resultaterne. Man kan spekulere over, om det handler om, at man mister fokus på det basisfaglige, når man arbejder tværfagligt. Hvis fokus er på emnet i stedet for på det faglige«, siger Jan Mejding, som understreger, at forskningsprojektet alene har set på læsning.

»Det her betyder ikke, at man ikke lærer noget, når man har meget tværfagligt arbejde. Men man skal måske være opmærksom på, om ens klasse er klædt på til det tværfaglige arbejde, hvis man for eksempel har flere svage læsere siddende«.

Kommunerne bør have læsekonsulent

Danlæs-analysen kan desuden fortælle, at debatten om læsefærdighed har fået 80 procent af kommunerne til at iværksætte initiativer til forbedring af læsefærdighederne inden for de seneste ti år. Men kun godt 43 procent af kommunerne har fulgt systematisk op på effekten af initiativerne. Mange af kommunerne har ikke brugt resultaterne af læseprøverne i evaluering af, om indsatsen er lykkedes, fordi man ikke har overvejet, hvordan initiativet kunne evalueres, inden man gik i gang. Rapporten anbefaler derfor, at man alle steder har en læsekonsulent

Der er forskelle på omkring et skoleår mellem børnene i de bedste og de dårligste kommuner.