Tid til fortælling

Det hører til blandt den faglige læsnings gyldne øjeblikke, når en fagbogs indhold og form går op i en højere enhed; netop dette sker i »Tid til fortælling«. Især under læsningen af de første godt 150 sider, hvor den mundtlige fortællings genrer beskrives, sidder man og hopper efter at få tilhørere inden for hørevidde. Sproget sprudler, eksemplerne vælder frem og smyger sig om hinanden. Hold da op: Den kender jeg, og den, og den, som jeg ikke kender, er gengivet i en kort, brugbar form. Jeg har jo et helt repertoire.

Denne første del af bogen er hele prisen værd: Inspirerende og fagligt bevidstgørende på én gang.

I de følgende kapitler får inspirationen stillet en række fortællefaglige håndtag til rådighed:

Vekselvirkningen mellem fortæller og tilhørere og mellem det skrevne og det talte sprog belyses med indsigt. Og en stribe af erfaringer til både skabelse af nye historier og brug af forskellige fortælleteknikker stilles til skue.

Disse overvejelser er skrevet i en mindre sprudlende, men tillidvækkende stil: Både i de store linjer og i de små detaljer emmer bogen af forfattere, der kan deres teori, og som har gjort de praktiske erfaringer selv som både fortællere og lyttere.

I disse tider, hvor dyrkelsen af enerens læringsstil og intelligenstype, af Handelshøjskolens fleksible og rummelige skole og af mål-, evaluerings- og test-snak florerer, er det guddommeligt befriende at få et komplimentært univers kastet i synet.

Sprudlende, medrivende og ordnært er denne bog intet mindre end en gave til den lærer, der vil give hver enkelt elev en adgang til fællesskabet, i både rum og tid. Her er springbrættet, der med sproget som det elastiske afsæt kan hæve hverdagen op i en højde, så både lærer og elever vil skråle med Dan Turèll: Jeg holder af hverdagen.

Bogen viser nemlig, hvordan man i fortællingen undgår, at »den pædagogiske pegefinger lukker fantasiens åndehul«, når eleverne skal have adgang til det danske sprog, til de gode historiers rødder og vinger og dybest set til et kulturelt indblik og udsyn.

Det er sjældent, man bliver suget ind i så helstøbt en fagbog, og når den oven i købet forærer læseren et univers, der matcher både værdidebatten, den historiske dimension og manges ønske om at lade eleverne mærke, at de er rigtige mennesker, sociale væsner, der er dele af et fællesskab, så er der blot at sige: Denne bog skal læses af enhver dansk-, historie- og kristendomslærer, som trænger til lidt mundgodt, og som vil øse det ud over andre.