Ti års sparerunder: Nu er der 12 procent mindre at drive skole for

BDO har blandt andet korrigeret tallene for udgifter til specialskoler, for forskydning mellem tjenestemands- og overenskomstpension og for forskellene mellem antallet af timer på de forskellige klassetrin og fratrukket udgifterne til specialskoler (se link til højre). Hvor en almindelig folkeskoleelev i 2002 "kostede" ca. 58.000 kr., er der i dag kun godt 51.000 kr. per elev. Besparelserne har især taget fart fra 2009 og frem.

Kommuner skærer fortsat massivt i undervisningen

"Jeg anerkender, at Danmark ligesom resten af verden står i en svær økonomisk situation i disse år. Men skolen kan ikke blive ved med at fungere optimalt, hvis der bliver sparet år for år. Her er reelt tale om ti års besparelser på undervisningen i folkeskolen. Alene fra 2009 til 2012 blev hver tiende lærerstilling nedlagt. Tiden er kommet til, at man betragter folkeskolen som en vigtig investering og som en forudsætning for et velfungerende velfærdssamfund i fremtiden", siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, i en pressemeddelelse.

Se hvor mange lærerstillinger din kommune har nedlagt

"Den nye analyse dokumenterer sort på hvidt, at kommunerne år for år har skåret på udgifterne til folkeskolen. Det er sket både under den nuværende og den tidligere regering. Det kan ikke undgå at få konsekvenser for elevernes udbytte af undervisningen. Regeringen har erklæret høje ambitioner med den kommende reform af folkeskoleloven, men man må nødvendigvis også forholde sig til de økonomiske rammer. Det vil f.eks. være relevant målrettet at tilføre folkeskolen ressourcer i forbindelse med forhandlingerne mellem KL og finansministeren om rammerne for næste års kommunale udgifter", mener Anders Bondo.