Thomas er lidt forsømt i sommerferien. Kammeraterne er på ferie, mor arbejder, og far læser avis og svarer kun med et hmf, når Thomas vil i kontakt. Ydermere er hans bedstemor død for ikke så længe siden, ligesom hans marsvin er. Begge var de vigtige skikkelser i otteårige Thomas liv. Nu er han alene, og da postbudet Leif inviterer ham med på ruten, er han ikke sen til at svare ja. Hvad han ikke ved, er, at ruten på villavejene fortsætter i himlen med post til de døde. Det er noget af en overraskelse, ikke mindst da Thomas opdager, at hver har sit individuelle himmerige. Matematiklæreren skælder ud i et surt klasselokale, lystfiskeren fisker i åen hele dagen, og for bedstemor, som Thomas heldigvis også møder, er himmeriget hendes gamle køkken, der dufter af vaniljekranse. Der sker sære, muntre og overraskende ting, og slutningen, der ikke skal røbes her, er varm og fortrøstningsfuld. En sød historie til oplæsning for de yngste og selvlæsning for de ældste i aldersgruppen fire-otte år. Gitte Skov har illustreret. Det er der kommet morsomme, underfundige og flotte illustrationer ud af både i farver og i sort/hvid.
Anmeldelse
Thomas i Himmerige
Klik for at skrive manchettekst.
Thomas i Himmerige
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.