Materialet består af kopierbare opgaveark til skriftlig fremstilling. Hensigten med det er at styrke den kreative, skriftlige fremstilling og at give børnene øget sproglig bevidsthed.
Der findes forskellige typer af opgaver som at skrive sætninger ud fra et enkelt ord, at skrive ud fra billeder, at lave fantasihistorier og beskrivelser.
Der er en række gode, sjove ideer til, hvordan man kan arbejde med skriftlig fremstilling i værksteder, men så er alt det positive om dette materiale også sagt.
Det er helt uacceptabelt, at der ikke er en fagdidaktisk redegørelse for, hvad man vil med materialet, og at opgaverne ikke får børnene til at reflektere over, hvad de gør.
Den faglige indlæring i forbindelse med sproglig opmærksomhed vil derfor være minimal. Opgaverne til skriftlig fremstilling er alt for tilfældige, og gang på gang må man spørge: Hvad er formålet med disse opgaver? Hvor skal de føre hen?
Derfor er det spild af energi og penge at bruge dette materiale.
Text- og hisorieværkstedet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.