Testspørgsmål alt for svære til elever i specialundervisning

"Eleverne kunne enten ikke læse spørgsmålene eller forstå, hvad de gik ud på. Lixtallet er for højt, sætninger for lange, og abstraktionsniveauet er også for højt", siger lærer Lisa Hougaard.

I går beskrev hun i en kronik i Politiken med overskriften "Nationale test er fra Helvede", hvordan hun gang på gang måtte kæmpe med at få teknikken til at fungere foran de i forvejen anspændte elever. Frustrationerne blev ikke mindre hos hverken hende eller eleverne, da det lykkedes hende at få gang i testene.

»En elev i 8. klasse kan på nogle områder have et fagligt niveau på måske 3. eller 4. klassetrin. Ofte har eleverne også en dårlig hukommelse. Det er ikke nemt at svare på forståelsesspørgsmål, når man ikke kan huske en tekst på seks linjer", siger Lisa Hougaard.

Eleverne har brug for hjælp

Det bliver ikke nemmere af, at der ikke er meningsbærende illustrationer i de nationale test.

"Illustrationer giver eleverne en fornemmelse af, hvad en tekst handler om. De leder dem ikke alene på sporet. Illustrationer gør også, at de kan koncentrere sig i lidt længere tid. Selv de ældste af vores elever har brug for billeder", siger Lisa Hougaard.

Eleverne kendetegnes af lavt selvværd, så de har brug for al den hjælp, de kan få. Men det gavner ikke at få teksten læst op, for systemets syntetiske tale er alt for ensformig.

"Selv om Kim Fupz Aakesons historier er meget abstrakte, kan jeg godt læse dem op for eleverne, fordi jeg bruger tid på at arbejde med forforståelsen, læser op med engagement og efterbearbejder teksten sammen med dem. Men det gør den syntetiske tale ikke", siger hun.

Testene rækker ikke langt nok ned

Lisa Hougaard underviser i matematik og engelsk, men fordi hun var den første lærer fra specialklasserækken, der blev udfordret af de massive tekniske problemer, hjalp hun sine kolleger med testene. Derfor har hun også set testene i dansk, geografi og biologi.

"Spørgsmålene i geografi og biologi er meget konkrete, men netop i de fag har vores elever altid store huller i pensum", siger hun.

Selv om lærerne havde forberedt eleverne på, at de skulle testes, så blev det

triste og kede af det, når de ikke forstod spørgsmålene. Andre blev sure og frustrerede og begyndte at sige grimme ting eller slå til sidemanden. For selv om de ikke svarede eller gættede forkert, oplevede Lisa Hougaard ikke, at spørgsmålene blev lettere, som de ellers skal i adaptive test. I hvert fald blev de ikke lette nok.

"Jeg ved ikke med sikkerhed, hvor langt ned de letteste spørgsmål i en test til 8. klasse går, men de er måske fra pensum til 4.-5. klasse, men det rækker ikke langt nok ned til vores elever. Skolestyrelsen bør have lave en vejledning om, hvor langt ned i pensum en test går, og hvis en elev ligger under det, skal man lade være med at teste ham", foreslår Lisa Hougaard.

For besværligt at fritage elever

Cirka 20 af de 38 elever fra 0. til 9. klasse i specialklasserækken på Endrupskolen har været til nationale test. To er blevet fritaget, mens resten går på klassetrin uden test.

Det er for besværligt at få fritaget en elev, for både elev, forældre og skoleleder skal være enige, mener Lisa Hougaard.

"Nogle forældre vil ikke erkende, hvor dårlige deres børn er og vil gerne have dem testet. Det burde være læreren, der foretog den vurdering, selvfølgelig med skolelederens accept, men læreren er tættest på eleven og ved, om det giver mening at teste. Og det gør det altså ikke, hvis elevens faglige niveau ligger mere end tre til fire år under hans alder".

Lisa Hougaard er ikke imod test og foreslår, at man eventuelt indfører test, der er målrettet til elever fra specialklasserækker.

"Hvis vi skal blive klogere på, hvordan vi optimerer undervisningen, skal eleverne kunne forstå spørgsmålene. Ellers kan det være lige gyldigt".

Kronik må gerne afføde en debat

Oplevelserne med de nationale test har været så frustrerende, at Lisa Hougaard stod op en morgen klokken seks for at skrive kronikken til Politiken. Hun håber, den afføder en debat, både om man tester det, lærerne og samfundet har brug for at vide, og i hvilket omfang specialundervisningselever skal testes.

"Det vil glæde mig, hvis politikerne tænker sig om en ekstra gang", siger Lisa Hougaard, der også vil sende kronikken til Undervisningsministeriet. Her har hun har en fortid som pædagogisk konsulent i folkeoplysning fra 1997 til 2004.

Læs kronikken via linket til højre.