Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Flere bøger i skolen

Tesfaye vil have flere bøger for sin 'boggave': DLF støtter, at pengene ikke kun går til bøger

Ministeren mener, at han får alt for få bøger for den halve milliard, regeringen har afsat til nye bøger. Danmarks Lærerforening forstår dog godt, at pengene bruges på mere end at købe bøger for.

En CFU-lastbil, der skal transportere bøger og andre undervisningsmaterialer.

Bøger og CFU'ernes mange andre undervisningsmaterialer bliver kørt ud til skolerne i varevogne som denne.

Foto: Pernille Aisinger
Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
Start debatten
15. september 2025, kl. 10:00
Start debatten

Det er langt fra alle af de 540 millioner kroner fra regeringens såkaldte 'boggave' til landets centre for undervisningsmidler (CFU), der står til at gå til indkøb af nye bøger, der kan udlånes til landets skoler.

Det viser en afdækning fra Berlingske, som har fået indsigt i, hvor mange af pengene der reelt forventes at gå til bogindkøb.

I slutningen af august skrev avisen, at 313 af millionerne ’står til at gå til administration’. Det betyder, at 42 procent af beløbet går til selve bogindkøbet, og det kalder børne og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i artiklen for ”langtfra tilfredsstillende”.

Sagen har nu ført til, at Danmarks Demokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance har kaldt undervisningsministeren i samråd.

Her er CFU's bogregnestykke

Folkeskolen har været i kontakt med CFU Danmark, som ikke ønsker at udtale sig om sagen på nuværende tidspunkt. CFU oplyser, at de for nuværende vil tage dialogen i ministerierne.

I stedet har Folkeskolen kigget på regnestykket, som CFU arbejder med for hver bog, de køber.

En nyindkøbt bog koster ifølge CFU i gennemsnit 150 kroner og holder typisk mindst fem år, og de mest populære titler udlånes typisk syv gange om året.

Distribution til og fra et af CFU's seks regionale centre koster omkring 8 millioner om året. Det svarer til 21 kroner per bog per år eller 105 kroner i løbet af de fem år, man regner med at en bog holder. Eller tre kroner hver gang en bog fra CFU bliver udlånt til en skole.

Skolebibliotek

Få Folkeskolens nyhedsbrev om skolebiblioteket. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (cirka 3-4 gange om måneden)

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

En anden del af regnestykket er de penge, der bruges på det, CFU kalder "pædagogisk kvalificering" af bøgerne. Det handler dels om at være i dialog med for eksempel biblioteker om, hvad børn efterspørger, dels om at udarbejde vejledninger til bøgerne og komme med inspiration til lærerne om, hvordan de kan bruge den pågældende bog i deres undervisning. Derudover søger CFU for at gøre lærerne opmærksomme på bøgerne via forskellige kanaler. Samlet løber den pædagogiske kvalificering op i 110 kroner per bog.

Sammenlagt bruger CFU 365 kroner på en bog i løbet af dens forventede levetid på fem år.

Hvis det er en af de populære titler, når bogen i løbet af den tid ud til 45 klasser.

Hvad er CFU?

CFU har seks regionale centre, der udlåner analoge og digitale læremidler. De kører materialer ud til samtlige grundskoler, specialskoler og ungdomsuddannelser, men grundskolerne tegner sig for størstedelen af udlånet.

På centrene kan lærerne låne alt fra romaner til værklæsning, regnespil til matematik, flitsbuer til idræt, tufterammer til håndværk og design og små robotter til teknologiforståelse. Lærerne kan også booke tid hos en CFU-konsulenterne for at finde frem til, hvilket læsesystem de skal indkøbe, og hvor de kommer på små gratis kurser.

Især de tematiske materialekasser, der er sammensat af en CFU-konsulent med bøger, digitale materialer og fysiske ting, er populære, har CFU tidligere fortalt.

DLF: CFU er deleøkonomi til gavn for flest mulige elever

Formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov kan godt forstå, at alle pengene ikke alene kan gå til at købe bøger for.

”CFU er deleøkonomi, og en måde hvorpå flest muligt elever får glæde af de bøger, der bliver indkøbt,” siger hun til Folkeskolen.

”Jeg kender selvfølgelig ikke CFU’s økonomi i detaljer, og jeg skal ikke kunne sige, om 42 procent til selve indkøbet er den rigtige procentsats. Det kan godt være, at det kan skrues lidt på det ene eller det andet", siger hun og fortsætter:

"Men jeg vil ikke kalde distributionen af bøgerne for en administrationsomkostning. Bøgerne skal jo hen til eleverne på den ene eller den anden måde. Det ville jo være forfærdeligt, hvis de bare stod og samlede støv på hylderne.”

Regitze Flannov understreger desuden, at hun mener, at det er vigtigt med en ’pædagogisk kvalificering’ af de nye bøger.

”Vores kollegaer på CFU tilfører stor værdi til de bøger, de indkøber gennem deres arbejde. Deres vejledninger inspirerer lærerne til deres undervisningsforløb, til at arbejde praksisfagligt og til varieret og motiverende undervisning," siger hun.

Læs også

Featured image for Når CFU skal spare, rammer det din undervisning
Undervisningsmidler

Når CFU skal spare, rammer det din undervisning

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tesfaye vil have flere bøger for sin 'boggave': DLF støtter, at pengene ikke kun går til bøger

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS