Ifølge loven skal der foretages en individuel vurdering af, om en elev har behov for at blive visiteret til et specialtilbud. Det kan derfor være ulovligt, at Randers Kommune har brugt samme standardformuleringer i mindst 16 afgørelser om sårbare børns skolestart. Det har Frihedsbrevet afdækket, og i dag havde SF’s handicapordfører, Charlotte Broman Mølbæk, indkaldt undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om sagen.
Hun havde også kaldt ham i samråd hun for et år siden. Dengang fremgik det af budgetaftalen, at Randers Kommune skulle spare 18 millioner kroner på specialundervisningsområdet. Det blev derfor besluttet, at skolestartere “som udgangspunkt” ikke måtte begynde i specialundervisningstilbud.
"Nu ser vi så resultatet, nemlig en praksis, hvor økonomien overtrumfer fagligheden i sager med børn med et tydeligt behov for et specialtilbud," indledte Charlotte Broman Mølbæk dagens samråd.
Kommunen pynter et lig med de rigtige ord og lader tiden gå. Imens får børn ikke de rigtige tilbud.
Charlotte Broman Mølbæk SF
Hun gav et eksempel med en pige med infantil autisme, som kun kunne være i børnehave i fire timer om ugen. Alligevel vurderede Randers Kommune, at hun kunne begynde i skole på fuld tid.
"Alle sager drejer sig om børn, som har det rigtig svært. Det kan både være i Randers og i andre kommuner, hvor man træffer politiske beslutninger, som tager mere hensyn til økonomien end til det enkelte barn," sagde SF'eren.
Ministeren er berørt over sagerne
På samrådet bad Charlotte Broman Mølbæk undervisningsministeren forholde sig til, at Randers Kommune har undladt at visitere børn til specialtilbud, som den burde have gjort. Og også om han vil sætte en stopper for kommunens praksis "ved at påtale direkte over for kommunen, at dens praksis skal ændres, så lovbruddene ophører."
De to spørgsmål kredser om et relevant emne i mange kommuner, indledte Mattias Tesfaye og konstaterede, at sagsbehandlingen i Randers tilsyneladende ikke lykkes med at gribe alle de børn, hvor forældrene er utrygge.
"Undervisningsministeriet er ikke en klageinstans, så jeg kender ikke de konkrete sager, men jeg bliver berørt, når Frihedsbrevets undersøgelse tilsyneladende afdækker flere lovbrud."
Det er ulovligt at hindre medarbejdere i at skønne, om et barn har brug for specialundervisning, understregede han. Eleven skal have et tilbud, som svarer til elevens behov.
"Men det er ikke ulovligt at skønne, om barnet kan få opfyldt sit behov med mindst ni timers støtte om ugen i almenundervisningen."
33 elever er begyndt i et specialtilbud
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet tog kontakt til Randers Kommune efter samrådet sidste år og understregede, at en elev skal visiteres til specialundervisning, hvis eleven har behov for det. Efter Frihedsbrevets afdækning har styrelsen sendt sagen til Ankestyrelsen, som fører tilsyn med kommunerne. Det fortalte Mattias Tesfaye på samrådet.
"At mindst 16 sager er enslydende betyder ikke, at afgørelserne er forkerte. I år har Klagenævnet for Specialundervisning afgjort seks sager fra Randers Kommune. I 2024 var det tre sager, som enten blev ændret eller hjemvist til ny behandling. I år er fire af de seks sager blevet hjemvist. Det er relativt små tal, så man skal være varsom med at drage konklusioner," sagde han.
I sommer begyndte 871 elever fra Randers Kommune i børnehaveklasse. Heraf indledte 33 deres skolegang i et segregeret specialtilbud.
"Kommunen har henvist flere elever til segregerede tilbud end de seks klagesager, så vi kan ikke konkludere, at Randers Kommune aldrig visiterer til specialtilbud. Men det ser ud til, at der er svagheder i visitationen. Det er op til Ankestyrelsen at vurdere, om der er grundlag for at tage sagen op," sagde Mattias Tesfaye.
Kommunen pynter et lig med de rigtige ord
Frihedsbrevet skriver om en mor, som har optaget en samtale med en medarbejder i Randers Kommune. Medarbejderen fortæller i lydfilen, at der er blevet ansat en gatekeeper i PPR, som skal sikre, at der ikke bliver visiteret børn til specialtilbud.
"Hvis det er tilfældet, vil jeg minde om, at medarbejdere i det offentlige ikke må glemme, at de ikke må give vildledende og urigtige svar. Hvis de bliver bedt om det, skal de sige fra, og her kan de gå til deres tillidsrepræsentant, en whistleblowerordning, Ankestyrelsen, Undervisningsministeriet eller Folketingets Ombudsmand," sagde Mattias Tesfaye.
Det er helt på sin plads, at Undervisningsministeriet har bedt Ankestyrelsen se på sagen, replicerede Charlotte Broman Mølbæk.
"Jeg har næsten ikke ord for, hvor groft det er med 16 stort set enslydende afgørelser. Randers Kommune tager penge fra specialundervisningen, og en medarbejder fortæller, at der er ansat en gatekeeper i PPR, som skal prøve at holde børn væk for specialundervisning. Kommunen pynter et lig med de rigtige ord og lader tiden gå. Imens får børn ikke de rigtige tilbud. Det er omsorgssvigt."
En systematik er ikke ulovlig i sig selv
Charlotte Broman Mølbæk spurgte igen til, om Mattias Tesfaye kan se den ulovlige systematik i Randers jævnfør Frihedsbrevets afdækning.
"Det er ikke ulovligt at have en systematik, men den må ikke understøtte en ulovlig sagsbehandling. Jeg er nødt til at træde et skridt tilbage og overlade det til Ankestyrelsen at vurdere, om der er grundlag for at gå ind i sagen. Ankestyrelsen kan i sidste ende idømme bøder til de ansvarlige politikere. Jeg ved ikke, hvor tit det sker, men Ankestyrelsen udtaler jævnligt kritik af konkrete kommuner. Som politikere ønsker vi vores ideer omsat til virkelighed, men det skal altid ske inden for lovgivningens rammer," svarede ministeren.
Usandsynligt med 16 enslydende omstændigheder
Det svar var Charlotte Broman Mølbæk ikke tilfreds med, så hun spurgte en gang mere til de 16 enslydende afgørelser.
”Det virker usandsynligt, at 16 børn er så ens, at man kan bruge stort set samme afgørelse. Vi har et lovbrud, som i mine øjne skriger til himlen.”
En afgørelse skal redegøre for de regler, den er truffet efter, pointerede Mattias Tesfaye.
”Her håber jeg, at kommunerne copypaster den samme redegørelse. Men afgørelsen skal også indeholde en gennemgang af sagens omstændigheder og holde dem op mod reglerne på området. Jeg kan ikke afvise, at der er 16 enslydende faktiske omstændigheder, men det lyder usandsynligt. Ankestyrelsen vil kunne se på, om juraen er i orden,” lød det fra ministeren.
Du kan se hele samrådet her.
Tesfaye har bedt Ankestyrelsen granske muligt lovbrud i Randers Kommune
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.