Høreområdet er et af de felter, der undergår store forandringer i disse år med nye høretekniske hjælpemidler som digitale høreapparater og cochlear implant (CI).
"Hvor det før handlede om en specialpædagogisk indsats med tegnsprog som omdrejningspunkt, er fokus flyttet i retning af optræning og genoptræning af talesprog og inklusion af børn i almene hørende miljøer", skriver gæsteredaktør Jesper Danmeyer i det nye nummer af Specialpædagogik. Til hverdag er han tilknyttet en forskningsenhed under Center for Spæd- og Småbørn på den psykologiske klinik på Københavns Universitet.
Hvordan skal det specialpædagogiske miljø tilpasses
Det ændrede fokus giver ikke færre specialpædagogiske udfordringer, snarere tværtimod, mener Jesper Danmeyer.
"Hvordan skal det specialpædagogiske miljø og brug af metoder tilpasses det øgede fokus på dansk tale og inklusion? Hvordan sikres den specialpædagogiske spidskompetence inden for høreområdet, når børnene med høretab er spredt ud i almene tilbud? Disse spørgsmål er særlige for høreområdet, men også genkendelige inden for mange andre specialpædagogiske områder", skriver han.
De fleste børn med høretab inkluderes i dag i almenpædagogiske dagtilbud og folkeskoler. En af artiklerne i tidsskriftets tema om høretab og sprog handler om de udfordringer, det giver.
"Børn med høretab er en relativt lille målgruppe, og de færreste lærere og skoleledere kender på forhånd til deres særlige behov. Derfor har PPR i børnenes hjemkommuner og specialrådgivningen på Center for Døvblindhed og Høretab en vigtig opgave med give anvisninger på, hvordan der ud fra de lokale rammer kan sættes ind med den rette indsats over for børnene", skriver Ole Dyhrberg Andersen, der er afdelingsleder på centret.
Bedre høreforhold imødegår forsømmelser
Ole Dyhrberg Andersen bruger 15-årige Martin som case. Martin går i 8. klasse og har ingen hørelse på venstre øre og høreapparat på højre øre på grund af et stort diskanthøretab.
Martin klarer sig godt fagligt, men en test viser, at han har problemer med at skelne lyde og med at høre over afstand. Særligt i sprogfagene oplever han, at det kan være svært at følge med, og at han nogle gange undlader at spørge, når han ikke har hørt, hvad der bliver sagt.
"Det seneste halve års tid har Martin haft mange forsømmelser, som viser sig at hænge sammen med hans høretab. Han udtrættes ofte i løbet af dagen, når han skal følge med i undervisningen, og han bruger mange kræfter på at følge med i den indbyrdes snak mellem kammeraterne både i klassen og i frikvartererne", beskriver Ole Dyhrberg Andersen.
Martin har desuden har haft flere tilfælde af dårlig ryg, fordi han ofte skal vende sig for at høre, hvad de andre elever siger.
Martins forhold er blevet forbedret
Ud fra vejledning fra Center for Døvblindhed og Høretab har man styrket Martins situation i klassen. Blandt andet er de akustiske forhold blevet bedre, han er flyttet til vinduesrækken med bordet vendt mod klassen, og han har fået en drejestol.
"Han får nu udleveret undervisningsmaterialer inden undervisningen, så han kan forberede sig og koncentrere sig om at lytte og lære. Hans FM-apparatur, som kompenserer for den nedsatte lydkvalitet, er blevet indstillet, så det kan tilsluttes tv og en cd-afspiller, hvilket specielt har været en hjælp ved de tyske lytteøvelser", fortæller Ole Dyhrberg Andersen.
En konsulent fra centrets skolerådgivning har desuden undervist klassen i betydningen af et høretab, og i hvordan man som klassekammerat kan støtte en elev med høretab.
"Martin er blevet bedre til at sige til, når han ikke har hørt, hvad der er blevet sagt, og der er indført regler for, hvordan der kommunikeres i klassen, eksempelvis at man rækker hånden i vejret, når man vil sige noget. Martin har ikke længere så mange forsømmelser som tidligere".
Synet vil ofte være på ekstra arbejde
Dæmpning af støj har ikke alene en gavnlig effekt for børn med høretab, men også for de hørende børn og voksne. Det handler dog ikke kun om de akustiske forhold, når man har en elev med nedsat hørelse i klassen. Når hørelsen er nedsat, vil synet ofte være på ekstra arbejde.
"Børn med høretab har i højere grad end andre børn behov for at kunne aflæse mundbevægelser, mimik og kropssprog og for at kunne følge undervisningen på tavlen. Det er væsentligt, at lysforholdene er i orden, og at bordopstilling og placering af barnet i lokalet er hensigtsmæssig", skriver Ole Dyhrberg Andersen og præciserer dermed, at inklusion understøttes af specialpædagogisk viden.
Tidsskriftet Specialpædagogik udgives af Danmarks Specialpædagogiske Forening og Danmarks Lærerforening.
Teknologiske landvindinger risikerer at skygge for specialpædagogik
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.