Af René Madsen
32 sider inklusive noder
68 kroner (20 procents rabat ved køb af 20 eksemplarer)
Forlaget Drama
'En lille myre-musical om Verdens genvordigheder set i spejlet af et myresamfund'.
Med denne introduktion og oplysningen om, at stykket er beregnet til at blive spillet af børn mellem fire og ni år, stak jeg næsen i myreturen.
Jeg blev vidne til, at MajorMaxiMyre kommanderede med sine sorte arbejdsmyrer og terpede effektivitet, så MyreMajestæten kunne blive tilfreds.
Men en enkel sort myre, MiniMyre, forstod ikke, hvorfor man altid skulle arbejde, når de røde myrer bare stjal al maden - man kunne vel godt holde bare en enkelt fridag en gang imellem! Se, det kunne der naturligvis ikke blive tale om, og da kolonnen fortsatte, gemte MiniMyre sig, tjah, den deserterede velsagtens! Og mens den spadserede af sted der i sine egne tanker, stødte den ind i den røde myrehær, som straks truede med at tisse på den, så den døde. Heldigvis var der en lille ulydig rød myre, MiniMorgenRøde, som slet ikke syntes, at den ville hade de sorte myrer, og at de i øvrigt lige så godt kunne hjælpe hinanden. Med truslen om at blive erklæret fredløs befriede MiniMorgenRøde MiniMyre i nattens mulm og mørke. De mødte den rare Brumbasse, som fortalte, at megamenneskene var i skoven for at plukke alle blomsterne. Så fik de to myrer travlt, for det kunne betyde død og ødelæggelse for begge myresamfund, hvis menneskene kom trampende. Med flyassistance fra Brumme fik de advaret både de røde og de sorte myrer, og de hjalp hinanden med at få reddet de nylagte æg.
Stukket af fra slavearbejde og krig skabte de to udstødte med forenede kræfter en ny tid med fred og fordragelighed.
Der er krydret med sange indeholdende linier som: 'Man skal ikke tænke og spør'', '. . . Hvorfor skal vi altid slås?', 'Vi hjælper hinanden' og '. . . da lærte vi at hjælpes ad med at skaffe alle myremunde myremad'.
Stykket skulle vare cirka 40 minutter og kunne spilles af 15-25 medvirkende, som efter min mening minimum skal være syv år, hvis de skal udrette andet end at marchere i takt.
Jeg følte mig næsten hensat til min egen skoletid i 70'erne og var tæt på at få myrekryb.
Ellen Randi Larsen
Teater/drama
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.