Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Teamsamarbejde vinder Politikens undervisningspris

To lærere fra Herstedlund Skole i Albertslund har i samarbejde vundet Politikens undervisningspris. Et tæt samarbejde om fælles læring og pædagogik, der har skabt faste rammer med plads til alle i 2.z.

Lærerne Sofie Dick Herman (t.v.) og Iben Sass (t.h.) har vundet Politikens undervisningspris for deres tætte samarbejde om undervisningen af 2.z på Herstedlund Skole.

Foto: Iben Sass og Sofie Herman
Ann-Sofie Warnich
1 kommentar
7. maj 2013, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Halvanden time efter, at nyheden om førstepladsen i konkurrencen om Politikens undervisningspris, nåede Sofie Dich Hermann og Iben Sass Büchert, kunne kroppen rumme mange forskellige følelser på én gang.

"Jeg er beæret, stolt, glad og træt", siger lærer Iben Sass Büchert, der underviser i dansk og idræt i hendes og Sofie Dich Hermanns fælles 2. klasse.

De to lærere blev indstillet til prisen af klassens forældre. "Iben og Sofie har sammen med børnene i 2.z skabt et stærkt fællesskab bundet sammen af respekt, ro, varme, humor, klare principper og ikke mindst en tårnhøj faglighed", skriver forældrene til Politiken.

At det netop er forældrene, der anerkender deres arbejde, er vigtigt for de to lærere.

Politiken leder efter Danmarks bedste lærere

"Jeg er enormt stolt over, at forældrene har set det stykke arbejde, vi laver. Det vi har gjort, er at vi stædigt fastholder, at vi er sammen i et læringsrum. Et rum med fire vægge, hvori børnene bliver set, hørt, passet på, støttet og hjulpet både socialt og fagligt. Her lærer børnene at tage ansvar for både sig selv og hinanden", siger Sofie Dich Hermann, der underviser 2.z i musik, matematik og natur/teknik.

Førstepladsen belønnes med en pengepræmie på 75.000 kroner. Sofie Dich Hermann og Iben Sass Büchert vil bruge en del af dem på børnene, og tage på en større natur/teknik-orienteret tur med eleverne.

Et fælles udgangspunkt Sofie Dich Hermann og Iben Sass Büchert arbejder sammen på fjerde år, og har sammen taget initiativ til at være fælles om en indskolingsklasse.

"Vi kender hinanden rigtig godt, og har det samme syn på, hvad god læring er, samt hvilken pædagogik, vi praktiserer. Iben og jeg taler hele tiden sammen og fortæller for eksempel hinanden, hvis et barn har haft en skidt dag eller hvordan eleverne har arbejdet. Det giver en overlappende skoledag for børnene", fortæller Sofie Dich Hermann.

Også skolelederen på Herstedlund Skole har bidt mærke i Iben Sass Büchert og Sofie Dich Hermanns samarbejde.

"Med Iben og Sofie er intet overladt til tilfældighederne. De har en plan, hvor der er fokus på børnene og hvor de ser læring i alt, hvad de foretager sig. Undervisning fungerer godt der, hvor lærerne snakker sammen om børnenes læring. Og det er de rigtig dygtige til", siger skoleleder Søren Hald.

Politikens undervisningspris uddeles senere i dag i Politikens Hus, hvor blandt andre børne- og undervisningsminister Christine Antorini vil være til stede.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Teamsamarbejde vinder Politikens undervisningspris

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS