»Alle elever er noget, kan noget og vil noget. Det er lærerens opgave at give dem tro på dette.
Der skal være mulighed for at tænke med hovedet, hænderne og kroppen« (citat fra bogen).
Mange veje til læring er et nøglebegreb i den aktuelle pædagogiske debat. Denne bog til teamsamarbejdet omkring læringsstile giver et grundigt teoretisk fundament til Mange Intelligenser, æstetiske læreprocesser og elevernes forskellige læringsstile. På den baggrund gives en række konkrete forslag til, hvordan teamet i fællesskab med udgangspunkt i elevernes læringsstile i praksis kan opkvalificere deres undervisning og teamsamarbejde. Bogen er bygget op, så der efter hver teoretiske indfaldsvinkel er hjælp og forslag til at sætte konkrete tiltag omkring eleverne i værk med fokus på den teori, der netop er berørt. Forfatterens udgangspunkt er hele tiden et anerkendende syn på eleven, hvilket viderebringes til læseren, og målet er en endnu bedre undervisning med hensyntagen til den enkelte elev. Samtidig sker der en udvikling af teamsamarbejdet. Det pointeres, at der må være balance mellem fokus på den individuelle læring og læring i fællesskabet, samt at samarbejde om at udvikle fælles pædagogisk praksis er en nødvendighed.
Teamets arbejde med ... Læringsstile
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.