Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Team 8 indhyller karakterer i kærlighed

Landets 8.-klasse-elever får i øjeblikket deres første karakterer. Et lærerteam på Frederiksberg har vedhæftet en kærlig besked til deres kontante elev-vurderinger.

Sådan så beskeden ud, da eleverne i 8.klasse på Ny Hollænderskolen fik deres standpunkskarakterer.

Foto: Emilie Palm Olesen
Emilie Palm Olesen
Emilie Palm Olesen
1 kommentar
10. november 2016, kl. 17:40

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

"Før du kigger på dine karakterer, er der noget, som er vigtigt, du er klar over. Disse karakterer viser ikke, hvor unik, du er. Disse karakterer viser ikke, at du er en god ven, eller at du er god til at passe på dine søskende. De viser ikke, at du danser med de sejeste bevægelser, eller at du spreder glæde i dine omgivelser med dit dejlige smil".

Sådan lyder begyndelsen på den lærermail, som forældre og elever i 8. klasse på Ny Hollænderskolen på Frederiksberg har fået sammen med elevernes standpunktskarakterer. En forældre delte billedet af mailen på Facebook, og opslaget er i skrivende stund delt 1521 gange og har på få dage modtaget over 4000 likes.

Lasse Skjerlie Gilling er en af lærerne bag mailen. Han mener, at det faglige fokus i skolen har taget så meget over, at det lægger et enormt pres på de unge. Samtidig tager læringsplatforme og dokumentationskrav meget af den tid, Lasse Skjerlige Gilling og hans kolleger før i tiden ville have brugt på nærvær med eleverne.

"Problemet er, at hvis eleverne altid oplever at blive evalueret på deres faglige præstationer, så oplever de det som om, alle de andre værdier ikke er lige så vigtige. Og for nogle elever er de tal ikke specielt sjove at få. Så mailen er et forsøg på at vise eleverne, at selvom det kan virke som om, vi ikke har tid til dem - fordi vi har travlt - så ser vi dem for hele deres person - noget andet og mere end faglighed", siger Lasse Skjerlie Gilling og uddyber:

"Jeg kan mærke, at der er flere unge nu end før, der får det dårligt med sig selv, udvikler spiseforstyrrelser og har brug for at tale om deres tanker. Det tror jeg er et symptom på det konstante præstations- og vurderingsfokus, vi ser i dag, og det er enormt hårdt, også fordi karakterer overhovedet ikke er hele sandheden om eleven", siger han.

For at prøve at hjælpe eleverne af med det pres, lærerne kan mærke i højere grad ligger på eleverne, indførte Ny Hollænderskolen sidste år et selvværds-kursus, som alle 7.-klasser får. Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade holder fremover workshops med eleverne for at styrke deres selvværd og trivsel.

Folkeskole dumper karakterkrav til gymnasiet

Både lærere og elever mister sig selv i faglighed

Det var en tur til Norge, der gav inspiration til brevet, fortæller Lasse Skjerlie Gilling. Her læste han i avisen om en skole, hvor en gruppe lærere havde skrevet en lignende mail i forbindelse med karaktergivning. Men selvom brevet minder meget om de norske læreres, er budskabet dybtfølt, siger naturfagslæreren fra Frederiksberg.

"Når jeg tænker over, hvorfor jeg gerne ville være lærer, så var formålet ikke dette ensidige fokus på at teste faglige præstationer, som karakteriserer skolen og skoledebatten nu. Mit formål var og er, at vores unge skal gå ud af skolen med en robusthed, der gør dem klar til at tage det næste skridt i livet", siger Lasse Skjerlie Gilling.

Derfor håber han, team 8's mail og lærernes iver for at give eleverne mere selvværd kan mærkes.

"Jeg håber, de kan fornemme, at de voksne, de tilbringer mest tid sammen med i løbet af dagen, ser dem for andet end de tal. At det giver dem noget ro, så de får lyst springe ud i ting, der kan udvikle dem", siger Lasse Skjerlie Gilling.

Tusindvis af facebook-reaktioner

Facebook-opslaget, som en forælder har lavet, er blevet delt 1521 gange og fået tusindvis af kommentarer og likes. De er næsten alle positive og roser lærerteamet for deres fokus på værdierne fremfor præstationerne. Lasse Skjerlie Gilling giver et bud på, hvorfor hans og de andre læreres mail, har fået en sådan varm velkomst.

"Det er et udtryk for, at der er et ønske om også at have fokus på noget andet end faglighed. At få skoleretorikken tilbage på noget bredere og mere nuanceret end nu, hvor vi kun taler tal, test og niveauer. Og det er rart at se, at mange er enige med os".

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Team 8 indhyller karakterer i kærlighed

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS