Tavlefysik kan engagere elever

Eleverne i 10. Cv ar særdeles aktive og engagerede, og Morten Sejerup Knudsen var lettere rystet. For det, der engagerede dem, var tavlefysik! Han var i sin fjerdeårs-praktik på Nørre Åby Efterskole og havde forventet en forelæsningsform, hvor de stakkels elever skulle slæbes gennem emnet "bølger", fortæller han i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Esbjerg ved UC Syddanmark.

Men eleverne viste stor lyst til at deltage, og læreren svarede undervejs på deres spørgsmål. Undervisningen havde hele tiden fokus på det faglige emne, og eleverne tog notater i en grad, som Morten Sejerup aldrig før havde set i et klasselokale.

Humor, dynamik og høje karakterer

Dialogen var præget af humor, og da undervisningen var slut, stod jeg tilbage med en vis undren over denne tilsyneladende meget dynamiske undervisningsform, fortæller han. Og da elever ved den afsluttende prøve året før havde opnået et karaktergennemsnit på 10, blev Morten Sejerup endnu mere nysgerrig. Han besluttede derfor at finde ud af, hvordan han kunne tilegne sig viden og færdigheder, så han selv kunne gennemføre en tilsvarende engagerende og lærerig undervisning. Det resulterede i et bachelorprojekt med følgende problemformulering:

"Hvilke parametre gør sig gældende i faget fysik/kemi, når formålet er at fremme læring, almen dannelse og styrke elevernes begrebstilegnelse?"

Det sociale samspil skaber læring

Analysen af Morten Sejerups egen undervisning viser, at det var det sociale samspil, der skabte elevernes læring, skriver han i projektets konklusion. Men ikke er alle elever var på samme kognitive niveau, lyder en af hans vurderinger, og selvkritisk slår han fast, at der skulle have været undervisningsdifferentieret mere.

I gruppearbejdet havde eleverne en dialog om lysets brydning, og det sociale samspil gjorde, at de udvikles deres hverdagsbegreber til fagbegreber.

"Undervisningsmetoden er det parameter, der spiller den største rolle i forhold til elevernes læring," lyder en anden konklusion. Ved at gå fra et lærerstyret demonstrationsforsøg til et elevstyret interaktivt program ændres den metode, som gør, at eleverne lærer. "Det, der gav det største udbytte rent forståelsesmæssigt, var det interaktive materiale kombineret med skiftet i undervisningsmetode", skriver Morten Sejerup.

Dialog i højsædet

Det er svært at sige noget empirisk konkret om, hvad undervisningen betyder for elevernes almene dannelse, når et forløb ikke stækker sige over en længere periode. Almen dannelse kan ikke ses fra dag til dag, men er en proces, som foregår gennem hele livet, skriver han. "I min praktik havde jeg både den almene dannelse som mål og "ramme" for undervisningen, da det grundtvig-koldske syn gennemsyrede alle aktiviteter på skolen. Et skolesyn som sætter dialogen i højsæde."

Det kan være en af grundene til, at begrebstilegnelsen hos eleverne var så høj, mener han. "Eleverne viste stor glæde ved undervisningen, og var generelt meget imødekommende overfor nye fagbegreber og tilegnelsen af disse."

I løbet af de fire år på lærerstudiet har Morten Sejerup stiftet bekendtskab med mange forskellige undervisningsmetoder, og undervejs har hans opfattelse af undervisning ændret sig en del, fortæller han. "Specielt finder jeg, at den sociale, interaktive klasseundervisning er spændende. Jeg ser klasseværelset som et dynamisk rum for diskussion og refleksion og finder elevernes læring i dette rum interessant. Nogle ville måske mene, at dette er en svær form for undervisning at indtænke undervisningsdifferentiering i, derfor ser jeg også selv på dette område som værende genstand for udvikling."

Den spørgende lærer

Det er min overbevisning at dialog, i sammenkobling med den spørgende underviser kan være et af de steder, hvor undervisningsdifferentiering i højere grad kan inkorporeres.

Et andet, måske ofte overset parameter, er det narrative, som kan skabe en ramme for undervisningen, hvor vigtig formidling af viden kan foregå, mener Sejerup. Og her er der plads til forbedringer. "Vi skal som fysik/kemilærere have for øje, at undervisningen også kan bære præg af narrative aspekter på samme måde som i de humanistiske fag. Fysik/kemi har også i historisk sammenhæng nogle fortællinger, som er betydningsfulde for fagets forståelse, og derved også elevernes forståelse for faget. Fortælledimension glemmes ofte i fysik/kemi, da faget til tider virker gennemsyret af faktaformidling. Fortællingen gør ydermere eleverne bevidste om, at de er et led i en kæde af generationer, som på baggrund af individuelle og fælles beslutninger er kommet dertil, hvor vi er i dag."

"Den dialogiske klassesamtale og fortællingen har stor værdi i forhold til den videre almene dannelse, vi som skole giver eleverne," slutter Morten Sejerup Knudsen sin perspektivering af sit professionsbachelorprojekt.

Hele projektet kan ses til højre under EKSTRA: Det dialogiske samspil i fysik/kemi