Som bogens titel antyder, forsøger den at give et indlæg i debatten om, at ungdommen har forandret sig i takt med de 'Nye kulturteknikkers' udvikling. For det første lægger den vægt på de unges oplevelser med medierne, og for det andet fokuseres på de pædagogiske strategier, dette afføder, både når skolen bruger og ignorerer medierne i undervisningen. Intentionen er god nok, men bogen holder grundlæggende ikke, hvad den lover. Den fortæller os ikke, på hvilken måde de unge reelt er blevet anderledes, og hvad det betyder for undervisningen. For at gøre ondt værre beskrives de unges omgang med ungdomsserier fra tv ud fra de franske unges oplevelser, endda med en serie, der er ukendt i Danmark. De pædagogiske perspektiver for skolen, der ikke anvender medierne i undervisningen, anskueliggøres ved de svenske erfaringer. Dette er for tyndt, man skulle hellere have ventet, til man kunne bearbejde de danske erfaringer, der vel nok kunne bidrage til den danske kulturelle debat på en bedre måde.
Enkelte lyspunkter er der dog, idet John Thorups artikel om livsstilsreklamer og Christa Lykke Christensens om unges billede-kompetencer samt Anne Scott Sørensens om rollespil rager frem og trods alt gør bogen værd at anskaffe.
Tankestreger
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.