"Jeg har svært ved at tro, at skolelederne vil være skeptiske over for det her. Tværtimod vil de se det som en ekstra motivation til virkelig at gøre en forskel ude på skolerne til gavn for lærere og børn", siger hun til TV2 Østjylland.
I København står Socialdemokratiets skoleordfører, Jan Andreasen, bag forslaget. Han vil tegne fem-årige kontrakter med skolelederne, hvor der skal være klare del- og slutmål for, hvad de skal opnå på deres skoler.
Hvis for eksempel 40 procent af eleverne dumper i matematik, kan målet være at bringe det ned på 10 procent i løbet af fem år. Hvis det lykkes, kan skolelederen og de lærere, der har løftet opgaven, få tilbudt en højere løn. Omvendt risikerer skolelederen at miste sit job, hvis han ikke opfylder målene, lyder den socialdemokratiske tankegang.
På Christiansborg blander Socialdemokratiets skoleordfører, Christine Antorini, sig ikke i, hvordan skoleledernes løn bliver skruet sammen i den enkelte kommune. Det er et lokalt spørgsmål. Men partiet går ind for, at skoleledere i højere grad bliver ansat på åremål.
"Det giver mulighed for at fastsætte nogle overordnede mål for, hvordan den enkelte skole skal udvikles, og det vil føre til en masse god skoleledelse. Samtidig kan skolelederen opnå 25 til 30 procent mere i løn på grund af den mere usikre ansættelsesform", siger Christine Antorini.
For kommunen har modellen den fordel, at den til sidst skal evaluere, om skolelederen har løftet opgaven.
"Har han det, er der basis for en ny kontrakt med et nyt lønløft. Ellers må kommunen ansætte en bedre skoleleder", siger Christine Antorini.
Det er for snævert at aflønne skoleledere efter elevernes præstationer ved afgangsprøven, siger Jens Færk, formand for Lederforeningen, til TV2 Østjylland. Men i Århus fastholder børnerådmand Louise Gade, at elevernes faglige præstationer er et af de områder, skolelederne skal måles på. Hun vil dog først tage en grundig snak med byens skoleledere, før hun går videre med ideen.
Tanken om bonus for elevernes faglige præstationer breder sig
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.