Talis-symposium: Der er behov for viden om dansk skoleledelse

Skoleledelse er et af fokusområderne i den nyeste udgave af OECD's internationale skoleundersøgelse, Talis. Og et af resultaterne er, at danske skoleledere bruger mindre tid end de fleste øvrige lande på både administrativ ledelse og det, der i undersøgelsen kaldes "instructional leadership", hvor blandt andet pædagogisk ledelse hører under. Det resultat perspektiverede forskningsprogramleder for Organisation og Læring på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Dorthe Staunæs over til et symposium om den danske udgave af Talis-undersøgelsen i dag. Hun stillede blandt andet spørgsmål ved, om det resultat nødvendigvis er foruroligende.

"Talis taler ikke om, hvad vi bør gøre. Undersøgelsen viser, hvad der sker på skoler i forskellige nu", sagde hun.

Hun henviste til, at det er nødvendigt at diskutere, hvad god skoleledelse er, og om vi overhovedet ønsker at placere os højere på de to parametre, som Talis har undersøgt.

Danske ledere coacher

For at tage den diskussion er der brug for viden om dansk skoleledelse, men det mangler der forskning om.

"Denne rapport peger på noget, vi er nødt til at vide mere om", sagde Dorthe Staunæs.

En mulig årsag til, at Danmark scorer lavt i forhold til administrativ og pædagogisk ledelse er, at mange danske skoleledere driver psy-ledelse, som rummer elementer fra de psykologiske og pædagogiske traditioner. Ledelsesformen fungerer som coaching.

"Den type ledelse skaber engagement og supporter lærerne, og her handler skoleledelse om at administrere medarbejdernes selvledelse".

Og den type af ledelse kan det være svært at passe ind i en international undersøgelse som Talis.

Undersøgelsen viser også, at det kun er en lille andel af de danske lærere, som oplever, at evalueringen af dem har medført ændringer i deres undervisningspraksis. En del af ledelsesadfærden er altså utilfredsstillende for lærerne, og de er bekymrende, mener Dorthe Staunæs.

Hvad betyder selvledelse for skolekvaliteten?

Det er ikke en løsning ukritisk at tilpasse sig den form for ledelse, som drives i andre lande.

"Man skal ikke forlade selvledelse men diskutere, hvad skolens kernekompetence er", sagde Dorthe Staunæs og udtrykte bekymring for, om skolens kernekompetence, fag-fagligheden, overskygges af andre opgaver, som skolen har eller får.

Den bekymring deler chef for undervisningsområdet i Horsens Kommune, Anna Marie Illum, ikke.

"Jeg tror ikke, psy-ledelsen går ud over fag-fagligheden. Lærerne har så høje ambitioner på det område, at det kan have den modsatte effekt, hvis lederen går ind og styrer i forhold til fagligheden. Det handler om at give muligheder og rammer for, at lærerne kan have de ambitioner", sagde hun på symposiet.

At lærerne har høje faglige ambitioner, er Dorthe Staunæs enig i. Og hvis en leder er god til psy-ledelse kan det bakke op om fagligheden, men hvis man ikke er rustet til den form for ledelse, kan det måske går ud over fagligheden.

"Der er brug for at diskutere, hvilken ledelse, vi tror, vi kommer længst med, og som skaber den bedste skole, og det er netop det, der er brug for mere forskning af", sagde hun.

Tilføjet den 28.9, kl. 9.00:

Se den danske rapport om Talis-resultaterne via linket til højre for nyheden.