Det er vigtigt at beskæftige sig med naturfag og naturvidenskab, mener danske unge. De er blot ikke selv interesseret i det! Det viste Rose-undersøgelsen i år 2000, og tendensen er international.
Siden da er der gjort meget for at gøre undervisningen i naturfag mere spændende, og bag de forskellige initiativer ligger en forståelse af, at begreberne interesse og læring er tæt forbundne fortæller Søren Peter Dalby Andersen i sit afgangsprojekt fra den pædagogiske diplomuddannelse ved Professionshøjskolen UCC
Fokus på interesse og læring
I problemformuleringen skriver Dalby, at han vil gennemføre en effektundersøgelse af Hvidovre Kommunes naturfaglige talenthold med fokus på elevernes naturfaglige interesse og læring med afsæt i fem spørgsmål:
- Hvorledes kan den positive feedback-model bruges til at kaste lys over problemformuleringen?
- Hvorledes kan Learning Rating Scale, LRS, og Wellbeing Rating Scale, WRS, bruges til at kaste lys over problemformuleringen?
- Hvorledes kan en netværksanalyse bruges til at undersøge talenternes samhørighed med naturfagene?
- Hvorledes kan faglig progression, interesseudvikling og læring spille sammen?
Individuel og situationel interesse
Blandt andet ved at se på situationen før og efter en spørgeskemaundersøgelse lykkes det for Søren Peter Dalby at give et nuanceret billede af de unges interesseudvikling. "Specielt anser jeg adskillelsen af den individuelle og den situationelle interesse som positivt," skriver han og fortæller, at undersøgelsen også "indikerer en tendens til, at talentholdet har en positiv effekt på elevernes læring og trivsel."
Læreren er en vigtig faktor
Netværksanalysen tegner helt overordnet et billede af, at lærerne og skolen er vigtige faktorer i elevernes naturfaglige netværk, fortæller Søren Peter Dalby. Og den viser, at talenthold gør en forskel. "Mine undersøgelser viser en tendens til at talenterne i højere grad inddrager naturfaglige emner i fritiden, hjemme og i skolen." 60 procent af talentholdes elever har fået et netværk, hvor de taler om naturfagsemner med ligesindede.
Ved at fokusere på to af eleverne viser han også, at udviklingen er forskellig fra elev til elev.
Mens elev nummer 3 før deltagelse på talentholdet kun talte om naturfaglige emner med lærerne i skolen, var eleven bagefter blevet en del af et netværk på tre elever. Inden deltagelsen på talentholdet havde elev nummer 16 slet ikke et naturfagligt netværk, men bagefter er han begyndt at tale om naturfaglige emner både hos en ven, hjemme og i skolen, og han er nu en del af et netværk på fire talentelever.
Små brikker til det store puslespil
"Overordnet vil jeg konkludere, at samspillet mellem faglig progression, interesse og læring er en kompliceret og mangesidet størrelse," skrive Søren Peter Dalby. Projektets undersøgelse giver alle "en lille brik til det store puslespil".
"Jeg kan dog spore en tendens til, at talenternes læringsudbytte fremmes af faglig progression, men den kan ikke stå alene. Fagligheden skal indgå i en større sammenhæng, hvor eleverne oplever en samhørighed, med den læring og de begreber, der skal erkendes," understreger han.
Er svaret på interesseudfordringen i forhold til naturfag og naturvidenskab så ikke at oprette rene talenthold, spørger Søren Peter Dalby, og pointerer, at naturfaglige talenthold er en lille brik blandt mange, som har skabt den positive udvikling, vi ser i unges interesse for naturfag. "Det er kun og skal vedblive med at være et supplement til talenternes normale skolegang," slutter han sin konklusion.
Det gængse svar er undervisningsdifferentiering, men…
Det, at talenthold kun kan være et supplement, rejser spørgsmålet om, hvordan lærere kan udfordre talenterne i den daglige undervisning, siger Søren Peter Dalby Andersen. Det gængse svar er undrevisningsdifferentiering, men eleverne på talentholdet har fortalt, at differentiering for dem ofte blot betyder, at de får ekstra opgaver eller bøger fra højere klassetrin, og fremmedgør eleverne fra resten af klassen.
Skal talenterne opleve en samhørighed med resten af klassen, skal det gøres anderledes, skriver han og antyder at en del af svaret måske kan findes hos den tyske didaktiker Gerhard Ziener, som i 2012 introducerede differentieringsmetoden 'ABC-undervisning', hvor man arbejder ud fra tre opgaveniveauer:
Niveau A: Læse, forstå og genfortælle,
Niveau B: Anvende faglig viden og overføre den til andre i kontekster,
Niveau C: Analysere, skabe synteser og vurdere.
Hele diplomprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Effektundersøgelse af Hvidoveres talenthold.
Nyt: En af årets bedste pædagogiske diplomafhandlinger
Søren peter Dalby Andersens pædagogiske diplomafhandling blev fredag den 15. november 2013 kåret som en af årets bedste.
Priskomiteens begrundelse:
"Projektet behandler to vigtige og aktuelle emner, som ikke altid er lige populære i det pædagogiske felt: talentudvikling og naturfagsundervisning.
Det er en særlig kvalitet ved Søren Peter Dalbys projekt, at han anlægger et nuanceret syn på begrebet talentudvikling. Dertil kommer, at han bruger et meget originalt undersøgelsesdesign både til effektmåling af indsatsen, der vedrører etablering og arbejde med talenthold, og til måling af den sociale interaktion mellem elever før, under og efter deltagelse på talentholdet. Et flot projekt."
Talenthold kan kun supplere den almindelige skoleundervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.