Anmeldelse

Tagfat om livet

Klik for at skrive manchettekst.

'Tagfat om LIVET' er et materialesæt, som tager fat om emnerne sundhed, seksualitet og familiekundskab fra 3. klassetrin. Det er meningen, at materialet skal kunne anvendes integreret og tværfagligt i tre perioder til og med 5. klasse.

For hvert trin findes en elevbog, et hæfte, som er et engangsmateriale med et lille hæfte med en novelle af Vibeke Marx. Det første elevhæfte, for 3. klasse, handler fortrinsvis om sundhed, kost og krop, det næste især om bolig, energi og familiens sociale liv, mens det sidste behandler kost, pubertet og kroppens vedligeholdelse.

Til det hele findes et ringbind med en fælles, omfattende lærervejleding, som blandt andet fungerer som idébank med kopisider og materialelister.

Endelig medfølger et kassettebånd med tre sange, dels med sunget tekst og dels som 'sing back', som det hedder på nydansk, instrumentalt, så eleverne selv kan levere sangen.

Det er et materiale, som anvendt med supplerende materialer og aktiviteter, vil kunne give et solidt udgangspunkt for en livsnær og livsbekræftende undervisning.