»Tage Tyknakke« er en lille, humoristisk og velspillet fabel om det herskesyge næsehorn Tage Tyknakke, der under panseret viser sig at være så nøgen som en lille gris.
Med en imponerende elasticitet lægger Peter Seligmann mimik, krop og stemme til forestillingens mange overbevisende dyrekarikaturer. I et højt tempo mestrer han at skifte dyreskikkelse og springer således fra at være det småt begavede vortesvin Brian Børste til at være den yndefulde gazelle Dolores Altidsky eller den snobbede elefant Sophie Snabelfin. Indimellem bekender han sig kort som fortæller og knytter en lun kommentar til sine figurer og deres menneskelige dårskaber og dumheder.
»Tage Tyknakke« er fortællingen om det småt begavede og særdeles aggressive næsehorn, der skræmme slettens øvrige dyr på flugt for derefter at udnævne sig selv til slettens hersker. Men som så mange andre store og uhæderlige herskere står også Tage Tyknakke for fald, og han ender med at løbe rædselsslagen væk fra sig selv og sit eget panser.
Forestillingen fortæller os livskloge pointer om, at man skal vogte sig for ikke at komme til at grave sin egen grav, og viser, at hovmod står for fald. Men ikke mindst husker forestillingen det yngste publikum på, at der inde bag et prægtigt panser kan gemme sig et lille frygtsomt væsen. Forestillingen er i både budskab og genre holdt på et meget enkelt plan, så forestillingen henvender sig nok kun til de mindste klassetrin.
Hvorfor Tage Tyknakke reagerer med rædsel frem for med stolthed ved synet af sit eget prægtige panser, fremstår desuden ikke helt klart, hvilket svækker en ellers velspillet og underholdende lille forestilling.
Sandra Theresa Buch
Tage Tyknakke
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.