Tag ansvar for skolens arbejde med børnene

Skolen i samfundet er et forholdsvist nyt fag, der efter en til tider heftig debat kom ind i læreruddannelsen i 1997. 'KvaN' er et glimrende tidsskrift, der tre gange om året stiller skarpt på væsentlige sider af skoleverdenen - set fra kompetente seminariefolks udsigtsposter, kamppladser og reflekterende dagligdag. I dette nummer altså det fag, der ud over at tjene som introduktion til studiet skal præsentere de studerende for en række centrale problemstillinger, der er forbundet med lærerarbejdet.

Det særlige ved faget er, at det ikke retter sig mod fagligt stof, som de lærerstuderende i deres fremtidige job skal formidle, men mod de studerende selv. Det er altså et dannelsesfag beregnet til at få de studerende til at reflektere over nogle grundlæggende værdier ved professionen som lærer. Seminarielektor Hans Dorf beskriver kort fagets tilblivelseshistorie og eksemplificerer indholdet med fagplanen fra Odense Seminarium. Så meget til den side af uddannelseshistorien.

Fagets navn kan også beskrive den almene, pædagogisk-politiske problemstilling, der handler om retten til at definere skolens opgave i det aktuelle samfund. Og det handler resten af hæftets artikler om. De er hver for sig fortrinlige oplæg til undervisningen i faget. Og i øvrigt til debat på lærerweekender, skolebestyrelsesmøder - eller slet og ret som stillelæsning for eftertænksomme lærere uanset anciennitet. For bidragyderne rammer præcist ind på en række ømme punkter, hvor halvfærdig viden og skråsikre patentløsninger ellers har det med at dominere debatten. Emnerne er så forskellige som for eksempel forældreindflydelse set fra en systemteoretisk synsvinkel, lærerprofessionalitet samt skolen i det flerkulturelle samfund.

Niels Reinsholm argumenterer for, at skolen må påtage sig en stor del af ansvaret for barnets opdragelse til at kunne trives i et fællesskab. I sig selv ikke noget nyt synspunkt, men præmisserne er tankevækkende: svigtede børn er ikke kun de, der er udsat for manglende omsorg. De findes som bekendt stadig, selv om undersøgelser (gad vide, hvordan man har lavet dem?) viser, at 80-85 procent af vore dages forældre yder mere omsorg, opmærksomhed og kærlighed til deres børn, end tidligere forældregenerationer har gjort. Men også i de gode viljers gruppe sker der svigt. Nemlig når forældrene har den opfattelse, at barnets personlighedsdannelse bliver bedst og stærkest, hvis det selv får lov til at finde frem til, hvad der er godt og skidt, rigtigt og forkert. Nogle børn kan. Andre kan ikke. De har brug for at lære det, som Reinsholm kalder et etisk modersmål. Som han udtrykker det: 'Al god undervisning er et vovestykke, der fordrer berigende indskrænkning i børns råderum'. Elegant formuleret. Læg især mærke til ordet 'berigende'.

At eleverne senere kan påskønne, at der formuleres regler og stilles krav om at tage ansvar for fællesskabet, viser de små case-stories, hvormed Thorkild Thejsen i sin artikel 'Skolen som tilværelsesoplysning' illustrerer nødvendigheden af, at skolen skal give håb og handlemuligheder. Og at læreren derfor må tage ansvar for undervisningen, det øvrige liv i klassen og for skolen i det hele taget.

KvaN

Tidsskrift for læreruddannelsen og folkeskolen

Nummer 59, 21. årgang

108 sider, 65 kroner

Abonnement 150 kroner for tre årlige numre

Bestilles hos KvaN

Helsingforsgade 8, 8200 Århus N

Telefon 8610 2100