Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Tæskehold truer lærere

Lærerne på Vibeholmskolen i Ishøj er godt rystede efter, at to granvoksne mænd troppede op på skolen for at tæske en lærer. En af skolens elever havde ringet efter storebror efter en konflikt mellem en anden elev og en lærer.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
17. april 2009, kl. 11:52

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærer Michael Bayne var på lærerværelset, da to mænd stormede ind og forsøgte at finde den lærer, der havde haft en konflikt med en elev. "Jeg skal kraftedme bare smadre ham", lød det fra den ene af mændene.

Micahel Bayne forsøgte dysse dem ned med det resultat, at de truede ham i stedet.

"Jeg havde den der følelse af, at hvis jeg overhovedet bevæger mig i stolen, så pander de mig én. Det føltes ikke, som om de kun var ude efter den anden lærer. De var ude efter, at nogen skulle slås", siger han til folkeskolen.dk.

Det ligger i baghovedet hele tiden

Lærerne på skolen er rystede over episoden.

"Ingen har tidligere tænkt, at vold kunne ske på vores skole. Men nu ligger den i baghovedet. Det kan ske igen. Nogle lærere har for eksempel sagt, at de går en anden vej til lærerværelset for at undgå at gå forbi der, hvor de store elever er, så de ikke risikerer at blive blandet ind i deres konflikter", fortæller lærer og tillidsrepræsentant Morten Risager.

Der er rejst politisag mod de to mænd. Forvaltningen har besluttet, at eleven skal blive på skolen. Det frustrerer lærerne yderligere.

"Vi sidder tilbage med følelsen af, at der ikke er nogen konsekvenser, og det samme må elever og forældre tænke. Det er som om man arbejder sig op ad en konsekvenstrappe, og når man så står på øverste trin, så kan man stå der og hoppe, til han går ud af 9.", siger Morten Risager.

Forvaltningen laver beredskabsplan

I Forvaltningen understreger Centerchef for Børn og Undervisning Susanne Poulsen, at de tager sagen meget alvorligt.

"Vi samarbejder med skolens ledelse om, hvordan vi tager hånd om de lærere, der føler sig truede, og vi skal i gang med at etablere en beredskabsplan for sådanne situationer", siger hun til folkeskolen.dk.

Men i hendes øjne er der ingen tvivl om, at eleven, der ringede efter sin storebror, skal fortsætte på skolen.

"Eleven gør det, han gør, i en presset situation. Det er fuldstændigt uacceptabelt, at han ringer efter nogle. Det er også uacceptabelt, at dem han ringer efter vælger at gå ind på skolen. Derfor er de meldt til politiet. Vi har haft en snak med elevens forældre, og der er sammen med skolen lavet en handleplan for elevens videre forløb på skolen. En sådan handling har naturligvis en konsekvens, men det står ikke til, at han skal smides ud af skolen".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tæskehold truer lærere

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS