Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Tænketank: Testpause bør bruges til at træde et skridt tilbage

Pausen i de nationale test bør ikke kun bruges til at forbedre testprogrammet. Der skal også bruges tid på at gøre testene relevante for lærerne eller måske helt afskaffe dem, mener tænketanken Sophia, som indkalder til konference om test.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
25. marts 2008, kl. 13:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det sker med overskriften 'Nationale test - et værktøj til planlægning af undervisningen af børn med særlige behov eller et værktøj til rangordning som kontrolforanstaltning?'

Tænketanken Sophia

"Er det ikke på tide at træde et par skridt tilbage og spørge: Er de politiske begrundelser for at indføre nationale test korrekte: 'De nationale test skal sikre, at børn med særlige behov 'findes', så lærerne får mulighed for at undervisningsdifferentiere ud fra testresultaterne"? Eller er der en anden vej", spørger Sophia i indbydelsen.

Formålet med konferencen er at kvalificere debatten om lovgrundlaget for de nationale test. Efter mødet skal et notat beskrive mulighederne for at ændre lovgrundlag og bekendtgørelse, så der kan skabes bred professionel og politisk opbakning til anvendelsen af diagnostiske test eller prøver.

"Hvorfor nationale test, når lærerne i forvejen bruger for cirka 25 millioner kroner årligt på eksisterende diagnostiske test og standpunktsvurderinger i et sådant omfang, at alle lærere allerede nu kender alle børn med særlige behov", spørger chefkonsulent og leder af Sophia, Per Kjeldsen.

DLF har tidligere skrevet til Skolestyrelsen og opfordet til at bruge testpausen til at overveje de nationale test. Det skete med en henvisning til et review, som Skolestyrelsen fik lavet i efteråret 2007, og som viser, at testene ikke både kan være et kontrolredskab til ekstern brug og et pædagogisk redskab for lærerne.

De nationale test sigter for lavt

På Sophias konference lægger innovator ved Vejlefjord Neurocenter Kjeld Fredens op til debat. Han vil tale ud fra, at faglighed som kundskaber var et mål i industrisamfundet.

"I dag bør det være et middel til kreativitet. De nationale test sigter for lavt, når de udelukkende evaluerer på faglighed som paratviden. Vi skal evaluere på kreativitet, og det kan hjerneforskningen fortælle os meget om hvordan man gør".

Professor ved DPU, Learning Lab Denmark, Knud Illeris ser de nationale test i relation til læringens basale dimensioner og til kompetencebegrebet.

"Hvorfor bare følge OECD og alle de andre lande i stedet for at dyrke særlige danske kvaliteter og muligheder", lyder det indledede spørgsmål til hans oplæg.

Konferencen foregår onsdag den 23. april i København. Læs mere på Sophias hjemmeside via linket til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tænketank: Testpause bør bruges til at træde et skridt tilbage

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS